Bagt hokkaido-græskar med havsalt & timian

Græskar, kan ligesom rodfrugter bages i ovnen med forskellige lækre krydderier og serveres enten med dem eller sammen en anden form for tilbehør. Kan man lide smagen af den søde græskar, og kombinatonen af det sprøde og den bløde konsistens, vil denne opskrift bestemt falde i god jord 😉 ..

Bagte græskar1

Klik for større version.

Opskriften er til 3-4 personer

Ingredienser
1 lille Hokkaido græskar
2-3 fed hvidløg
Havsalt-flager
Tørret eller frisk timian

Desuden
Olivenolie til at dryppe over

Fremgangsmåde
Start med at forvarme ovnen til 200 grader, enten ved almindelig varme eller varmluft.

Skyl dit græskar, skær det midt over og udhul det for kerner.

Du kan nu enten vælge at skære skrællen fra eller beholde den på – det er ikke noget der gør noget for retten. Det smager lige godt med eller uden – og man kan nemt skære den fra selv, hvis man ikke bryder sig om det, når den skal spises.

Skær græskaren ud i mindre stykker og fordel det i et ovnfast fad.

Pil og riv hvidløgene og rør det sammen med en smule olivenolie – dryp det derefter over retten.

Drys nu med frisk eller tørret timian samt lidt havsalt-flager.

Bag det midt i ovnen i 25-30 minutter, eller til de er helt møre.

Tip!
Server dem eksempelvis sammen med andre bagte grøntsager eller en salat til noget kød, fisk, fjerkræ eller en vegetarisk ret.

Velbekomme.

___________________________________________________________________

Husk at du kan finde Foodlicious’ officielle Facebook side lige HER – samt via Bloglovin’ lige HER. Del også gerne dine bud på opskrifterne fra bloggen under tagget #Foodliciousopskrift på Instagram!

Share

Speak Your Mind

*