Let og luftig durum pizzabund

Her er en virkelig lækker pizzadej opskrift, som jeg ofte bruger, når pizzaen godt må være lidt lettere i det – fx som en forret eller en lækker appetizer. Ellers går jeg godt nok altid efter en grovere variant, hvis det skal være til en hovedret. Men det kan denne altså også snildt du’ til. Den får en super lækker crunchy kant og let bund, som altså nu en gang bare er sådan en pizza skal være, hvis du spørger mig 😉 ..

Klik for større version.

Opskriften er til én bradepandepizza
– eller til 2 alm str. pizza

Ingredienser
25 g. gær
3 dl. lunkent vand
1 spk. olie
1½ tsk. salt
3 dl. fin durummel
ca. 3 dl. Tipo 00 hvedemel

Fremgangsmåde
Rør gæren ud i det lunkne vand. Tilsæt olie, salt og vand.

Tilsæt durummelet under omrøring og dernæst Tipo 00 melet, lidt efter lidt.

Det er ikke sikkert at det er nødvendigt at bruge det hele af sidstnævnte meltype, men det kan også være, at du skal bruge lidt mere end angivet.

Det afhænger meget af den type mel, som du anvender og hvor meget væde det suger til sig.

Dejen er perfekt, når den er let og luftig i konsistensen, slipper skålen og når den ikke klistrer sig helt til dine fingre, når du rører ved den.

Lad dejen hæve i 45-60 min. Gerne i længere, hvis du har tiden til det.

Slå dejen ned og rul den ud på et meldrysset bord. Mængden passer til én bradepande størrelse eller 2 runde pizzaer. Beklæd bradepanden med bagepapir og bag den derpå – eller bag dem på en forvarmet pizzasten.

Kom tomatsauce på pizzaen, og derefter en god revet ost. Hvilken topping, du ellers vælger at anvende, er det kun fantasien der sætter grænser.

Bag pizzaen ved 225 grader i cirka 15-20 minutter, eller til kanten er sprød og lækker.

Velbekomme.
___________________________________________________________________

Husk at du kan finde Foodlicious’ officielle Facebook side lige HER – samt via Bloglovin’ lige HER. Del også gerne dine bud på opskrifterne fra bloggen under tagget #Foodliciousopskrift på Instagram!

Share

Speak Your Mind

*