Sprøde & grove rugkiks

Disse kiks er virkelig lækre og kan anvendes i mange forskellige sammenhænge – du kan læse om nogle eksempler længere nede i opskriften. Denne opskrift er fra ‘Den økologiske bagebog 2’ og er bestemt anbefalelsesværdig. 😀 Kiksene er et godt alternativ til de helt klassiske ‘digestive’ kiks, de er noget grovere og i sidste ende sikkert også billigere, hvis man selv laver dem.. 

Grove og sprøde rugkiks

Klik for større version.

Opskriften er til ca. 30 stk.

Ingredienser
100 g. rugmel
100 g. speltmel
1 tsk. bagepulver
½ tsk. salt
100 g. smør
1 dl. mælk

Fremgangsmåde
Afvej alle ingredienserne og bland alle de tørre ingredienser i en røreskål.

Smørret smeltes i en lille gryde. Lad det afkøle lidt og rør det derefter sammen med mælken.

Derefter blandes mælkeblandingen sammen med de tørre ingredienser, røres sammen og æltes til du har en ensartet og let klistret masse.

Sæt dejen i køleskabet i 30 minutters tid og trække. Imens forvarmes ovnen til 200 graders almindelig varme.

Tag derefter dejen ud af køleskabet, ælt den igennem, rul den tyndt ud på køkkenbordet og stik dejen ud i 5-6 cm. forme i diameter.

Prik dejen med en gaffel og fordel de udstukkede dejstykker på en bagepapirs beklædt bradepande.

Bag kagerne i den 200 graders varme ovn i ca. 10 minutter, eller til kiksene er blevet gyldne og sprøde i kanten.

Tag dem ud af ovnen, lad dem køle af på en bagerist og opbevar dem derefter i en ilttæt kagedåse.

Tip!
Kiksene kan anvendes som alternativ til de almindelige købe-kiks, og eksempelvis anvendes som små snacks, som en del af et ostebord (til påske, pinse og julefrokoster) og meget andet.

Velbekomme.

___________________________________________________________________

Husk at du kan finde Foodlicious’ officielle Facebook side lige HER – samt via Bloglovin’ lige HER. Del også gerne dine bud på opskrifterne fra bloggen under tagget #Foodliciousopskrift på Instagram!

Share

Speak Your Mind

*