Sprøde & grove havrekiks

Kagerne her er bagt på grove havregryn og fuldkornsmel – de bliver dermed super sprøde og lækre, og er særligt veleget som en sund snack. Det grove mel kan også erstattes af rugmel, og havregrynene kan erstattes af ruggryn og ville dermed blive et endnu sundere alternativ end kage fx ville være..

Opskriften er til 30-50 stk. 

Sprøde havrekiksIngredienser
100 g. blødt smør
½ dl. rørsukker
½ tsk. salt
½ tsk. bagepulver
1 dl. kogende vand
2 dl. havregryn
1 dl. fuldkornsmel
2 dl. hvedemel

Fremgangsmåde
Start med at hælde den kogende vand over havregrynene.

I en anden skål piskes smør med rørsukker. I den blanding tilsættes bagepulver, salt, hvedemel og fuldkornsmelet.

Rør til en ensartet masse.

Tilsæt havregrynsmassen, fortsat under omrøring. Sæt skålen i køleskabet i 15-20 minutter.

Begynd at forvame ovnen til 180 grader – gerne ved varmluft.

Rul dejen ud på det meldrysset bord. Jeg rullede dejen i brunkage-tykkelse, og fik derfor omkring 45-50 styk ud af opskriften.

Stik dejen ud i den form du bedst kan lide – enten helt runde, i kvadratisk størrelse, eller en helt tredje form.

Fordel kagerne på en bagepapirsbeklædt bradepande og bag dem i cirka 15 minutter, fortsat ved 180 grader, til de bliver gyldne i kanten.

Lad dem først køle af på bradepanden, og derefter til de bliver helt kolde, på en bagerist.

Tips
Server kagerne som et sundere alternativ til et mellemmåltid eller en let dessert, i stedet for en kage eller slik.

Velbekomme.

Share

Speak Your Mind

*