Okseburger med timianstegte svampe, cheddar & chilimayo

Denne burger er virkelig lækker! Kombinationen af de hjemmelavede semidried tomatoes og de timianstegte svampe, harmonerer rigtig godt med fedmen fra cheddarosten og den let spicy chilimayo. MUMS! Den vil helt sikkert være et hit, for dem du serverer den for 😉

Klik for større version.

Opskriften er til 4 portioner

Ingredienser
4 (fuldkorns) burgerboller
1 kg. oksefars
4 store portobellosvampe
Frisk eller tørret timian
Friskkværnet salt og peber

Desuden
4 ml.store spk. semidried tomatoes
Agurkesalat eller frisk agurk
En god chilimayo
Salat efter eget valg

Fremgangsmåde
Start med at forme 4 lige store bøffer og krydre dem godt, så de er klar til stegning. Svampene skylles godt og skæres i tynde skiver.

Jeg stegte svampene først i lidt olivenolie, samt med 1-2 tsk. tørret timian, friskkværnet salt og peber. Derefter blev bøfferne brunet godt af og fik så 15-17 minutter i ovnen. Men de kan også fint steges færdigt på panden. Jeg synes bare at de bliver mest saftige, på den måde.

Bollerne varmes og smøres med en god chilimayonnaise (se fx denne hjemmelavede), dernæst fordeles en sprød salat derpå. Det kan fx være friske spinatblade, helt almindeligt bladsalat, feldsalat, mixsalat eller noget helt andet.

Derefter lægges bøffen på, sammen med cheddarosten, så den kan smelte lidt på den varme bøf.

Bøffen toppes med svampene, de soltørrede tomater (find opskrift HER) og godt med agurkesalat (find opskrift HER) eller frisk agurk, hvis det er at foretrække.

Tip!
Bøffen kan nemt erstattes med fx kyllingefilet eller et vegetarisk alternativ.

Er du ikke så meget til ost, eller prøver du at undgå mælkeprodukter, kan lidt frisk avokado også fint erstatte cheddarosten, hvis det er 😉

Velbekomme.
__________________________________________________________________

Husk at du kan finde Foodlicious’ officielle Facebook side lige HER – samt via Bloglovin’ lige HER. Del også gerne dine bud på opskrifterne fra bloggen under tagget #Foodliciousopskrift på Instagram!

Share

Speak Your Mind

*