Som alternativ, til den klassiske ‘Chai’, kan denne lune drik, være et variant, der falder i din smag. Den indeholder ikke nær så meget sukker, og er heller ikke ligeså kraftig i smagen, men er et sundere alternativ, der smager godt. Du bestemmer selv hvor kraftig i smagen lakridsen skal være, alt efter hvor vild du er med lakrids generelt..
Opskriften er til 2 glas
Ingredienser
4 dl. mælk
2 tsk. lakridspulver*
2 tsk. vaniljesukker el. vaniljepulver
2 tsk. stødt kanel
2 tsk. honning
Fremgangsmåde
Start med at varme mælken op, lige før kogepunktet.
Tilsæt krydderierne, vaniljesukker og honning, under omrøring.
Pisk krydderierne ud i mælken, hvilket kan være en smule svært, da det ofte vil ligge sig på toppen af mælken.
Når mælken er varmet op igen, hældes det på glas.
Tip!
*Her kan du også anvende lakridssirup, fx Johan Büllow’s variant.
Suppler evt. med en anelse stødt kardemomme el. stjerneanis, hvis du vil have din drik lidt mere krydret.
Velbekomme.
___________________________________________________________________
Husk at du kan finde Foodlicious’ officielle Facebook side lige HER – samt via Bloglovin’ lige HER. Del også gerne dine bud på opskrifterne fra bloggen under tagget #Foodliciousopskrift på Instagram!
Speak Your Mind