Jeg er vild med at finde på nemme og lækre retter hverdagsmad, som kan laves både i en travl hverdag, men som også ville kunne laves, når det bare skal være et godt måltid mad, der skal serveres. Denne ret er super lækker, velsmagende og indeholder varmrøget laks, en absolut favorit her i hjemmet 😉 ..
Opskriften er til 2 portioner
Ingredienser
250 g. frisk fettuccine (båndpasta)
1 stor håndfuld frisk spinat
2 filetter varm røget laks
1 almindelig frisk mozarella bøf
1 håndfuld små søde tomater
0,75 dl. god hjemmelavet grøn pesto
Fremgangsmåde
Sæt vandet over til pastaen, der er letsaltet og tilsat en anelse god olie.
Imens skylles den friske spinat, som efterfølgende hakkes halv-groft. Skær tomaterne i halve og mozarellaen i skiver.
Fjern skindsiden af laksen (hvis den ikke er fjernet på forhånd) og pil den let fra hinanden i rustikke stykker.
Kog pastaen efter anvisning på pakken (cirka 3-4 minutter), til den er al dente.
Når pastaen er kogt, vandet er hældet fra og igen overhældt med koldt vand, får den lov til at trække og køle lidt af i et par minutter.
Vend pastaen med den hjemmelavede, let flydende pesto – og sammen med de forberedte råvarer.
Anret det og server i portioner
Tip!
Anvender du ikke en hjemmelavet pesto, kan du købe en god variant, der røres op med en anelse god olie, så den bliver lidt mere flydende.
Velbekomme.
___________________________________________________________________
Husk at du kan finde Foodlicious’ officielle Facebook side lige HER. Del også gerne dine bud på opskrifterne fra bloggen under tagget #Foodliciousopskrift på Instagram!
Speak Your Mind