Krydret tomatsuppe med grønne linser

Tomatsuppe er egentligt nemt nok at lave – men at få den til at smage som man har en idé om en god tomatsuppe skal smage af, kan være en udfordring. 😉 Dette er mit bud på hvordan man blandt andet også kan lave en lækker tomatsuppe – hvor der derudover også er lidt forkogte grønne linser i, som giver en god mæthed og bidrager med en del proteiner..

 Opskriften er til ca. 3-4 personer

Klik for større version.

Ingredienser
2 dl. grønne linser
3 dl. vand
2 spk. olivenolie
1 stort løg
3 store fed hvidløg
70 g. tomatpuré
2 ds. hakket tomater
1 spk. æbleeddike
1 bundt basilikum
½ dl. hvidvin
1-1½ tsk. tabasco
1-1½ tsk. sød chili sauce
1 grøntsagsbouillontern
1½ dl. madlavnings – el. piskefløde
2 spk. sukker
Salt, peber, tørret oregano

Fremgangsmåde
I en lille gryde koges de grønne linser op med den angivet mængde vand og lidt groft salt.

Lad dem koge til der næsten ikke er mere vand tilbage i gryden. Læg låget på og fjern gryden fra varmen.

Smag på dem, om de er blevet møre – ellers kan du tilsætte lidt mere vand i gryden og koge dem i lidt mere tid.

Skyl og pil løget og de 2 fed hvidløg. Skær det hele i mindre stykker og varm en tykbundet gryde op med lidt olivenolie, salt og peber.

Når olien er blevet varm, tilsættes løgene og steges til de er glasklare.

Derefter tilsættes tomatpuréen og begge dåser hakket tomater – rør godt rundt, tilsæt 1 spk. tørret oregano, evt. lidt paprika og fyld den ene af dåserne op med vand og hæld det sammen med tomaterne i gryden.

Derefter tilsættes æbleeddiken, hvidvinen, bouillonen og den søde chilisauce. Skyl basilikummen og tag lidt af de flotteste blade fra til pynt – og den resterende basilikum hakkes fint.

Lad tomatsaucen koge i 5-10 minutter og tilsæt derefter tabascoen, sukker og smag suppen til med salt og peber og evt. mere chilisauce eller tabasco, alt efter smag – riv det sidste fed hvidløg ned i gryden.

Lad gryden koge let op og tag den derefter af varmen og tilsæt basilikummen. Blend suppen med en stavblender til den har en jævn og ensartet konsistens. Tilsæt fløden og rør godt rundt i suppen.

Lad suppen koge let op og smag den til for sidste gang.

I en serverings skål hældes linserne ned i bunden og suppen hældes over dem – rør let i suppen og server den med det samme, med de friske basilikumsblade ovenpå.

Gør det samme, selvom du skal servere suppen i form af portionsanretninger.

Tip!
Suppen kan serveres med noget lækkert hjemmebagt brød – f.eks et italiensk madbrød, enten som en lækker forret eller som et let aftensmmåltid.

Velbekomme.

___________________________________________________________________

Husk at du kan finde Foodlicious’ officielle Facebook side lige HER – samt via Bloglovin’ lige HER. Del også gerne dine bud på opskrifterne fra bloggen under tagget #Foodliciousopskrift på Instagram!

Share

Speak Your Mind

*