Nemme & lækre fuldkorns pandebrød

Fladbrød – pandebrød – tortillas – madpandekager… Ja, kært barn har mange navne 😉 Fladbrødene er super nemme at lave – og her er de lavet med en anelse fuldkornsmel, så de er lidt grovere og dermed mætter mere. Server dem til forskellige retter, til krydret mexikansk mad, og meget mere. Det er kun fantasien der sætter grænser her 😉 ..

Pandebrød

Klik for større version.

Opskriften er til 10 stk.

Ingredienser
12 g gær
2 dl vand
½ tsk salt
1 tsk sukker
100 g. grahamsmel
200 g. hvedemel

Fremgangsmåde
Start med at opløse gæren i vandet og tilsæt derefter salt, sukker pg det grove mel, under omrøring – gerne i en køkkenmaskine.

Ælt dejen grundigt, under tilsætning af hvedemelet.

Når dejen har en ensartet struktur og konsistens, dækkes det til og får lov til at hæve i cirka 45 min.

Drys hvedemel ud på et rent køkkenbord, hvor der er god plads.

Rul bollerne ud til 10 meget flade “pandekager”. Undervejs kommer du til at bruge en del mel, blandt andet til at rulle dejen ud på.

Bag fladbrødene på en tør, og rigtig varm pande. Sørg for, at børste melet af pandekagerne/fladbrødene inden de bages på panden.

Bag dem i cirka 1 minut på hver side, til de får en gylden farve.

Server dem lune.

Tip!
Fladbrødene kan serveres som erstatning for de klassiske wraps/tortillas, som man kan købe i dagligvarebutikkerne med en hjemmelavet chili con carne, en god tzatziki, dressing eller pesto.

Brødene kan også serveres som en let forret, med en hjemmelavet tzatziki.

Velbekomme.

___________________________________________________________________

Husk at du kan finde Foodlicious’ officielle Facebook side lige HER – samt via Bloglovin’ lige HER. Del også gerne dine bud på opskrifterne fra bloggen under tagget #Foodliciousopskrift på Instagram!

Share

Speak Your Mind

*