Rødspættepakke med frisk spinat

Det er vigtigt at vi får fisk nok i vores kost, og det er for mange også et kriterie at retten skal være hurtig og nem at lave – det er denne ret også. Server retten med en sommerlig salat og små hele bagte kartofler, eller noget helt andet..

Opskriften er til 2 personer

Rødspættepakker med frisk spinatIngredienser
2 store rødspættefiletter*
1 limefrugt
2 store håndfulde frisk spinat
1 fed hvidløg
½ bundt frisk dild
Havsalt og frisk kvernet peber

Fremgangsmåde
Fjern eventuelle ben fra fisken og rul den så vidt muligt.

I en si skylles spinaten grundigt – sørg for at der ikke er noget jord eller urenheder tilstede. Lad det dryppe godt af.

Pil og riv hvidløget og bland det sammen med spinat, salt og peber.

På to store stykker sølvpapir fordeles spinaten ligeligt, lig fisken ovenpå.

Skyl og hak dilden fint. En halv lime presses ud over begge fiskestykker.

Ovenpå fisken fordeles dilden og den sidste halve lime skæres i skiver, der fordeles ovenpå fisken.

Krydr med salt og peber.

Pak fiskepakkerne sammen, så der er små huller, hvor dampen kan komme ud, men uden at den er helt åbent.

I en forvarmet ovn, bages fiskepakkerne ved 200 graders almindeligt varme i 18-20 minutter. Server.

Tips
*Her kan du også anvende en anden form for hvid fisk. Det kan fx være torsk, lyssej, aborre, havbars o.l.

Du kan også bage fiskestykkerne på spinatbund uden sølvpapir, men derimod i et ovnfast fad. Fisken bages i stedet i 10-12 minutter.

Velbekomme.

Share

Speak Your Mind

*