Let blomkålssalat med kylling & basilikumscreme

En nem og lækker salat, der både kan anvendes som hovedmåltid, fx som frokostret, eller som en let, sommerlig og hurtigt aftensmad. Du kan også udelade kyllingen, og servere salaten til forskelligt stegt kød, fisk, vegetariske former for tilbehør eller fjerkræ..

Opskriften er til 2-3 personer

Ingredienser
2 dl. skyr*
Let blomkålssalat med kylling og basilikumscreme1 bundt frisk basilikum
1 spk. mayonnaise (gerne øko)
1-2 fed hvidløg
1-2 spk. citronsaft
Salt og peber

2 ferske kyllingebryster
1 gulerod
½ blomkålshoved
½ bundt friske grønne asparges
½ bakke babyleaves
½ gul peberfrugt

Fremgangsmåde
Start med at tilberede dressingen af skyr, ½ bundt basilikum, mayonnaise, hvidløg, citron, salt og peber. Blend det hurtigt, men vær obs på at hvidløget er blendet ordentligt ud.

Smag dressingen til og tilsæt evt. lidt mere mayonnaise, hvis den er for syrlig. Sæt den på køl, og lad den trække – gerne i et par timer, så den kan få en god smag.

Imens steges kyllingen i en smule olivenolie, salt, peber og krydderier efter eget valg – lad derefter kyllingen køle af.

Forbered de øvrige råvarer. Grøntsagerne skylles og skæres i mundrette bidder og kyllingen skæres i tynde strimler.

Bland salaten og dryp dressingen over. Afslut med at pynte salaten med frisk basilikum.

Tips
*I stedet for skyr, kan du anvende creme fraiche, fromage frais, yoghurt naturel, eller lign.

I stedet for blomkål, kan du fx anvende broccoli, romanesco kål, spidskål eller noget helt andet.

Kyllingen kan erstattes af kalkun, andre fjerkræsformer eller fisk. Det smager også super godt, hvis du serverer salaten med tynde strimler af velkrydret oksekød.

Velbekomme.

Share

Speak Your Mind

*