Ovnstegte sesamkartofler

Super nemt at lave og er en god og anderledes måde, at variere de klassiske stegte kartofler på. Kartoflerne kan fx serveres til forskellige typer stegt (og/eller marineret) kød, samt en let og lækker salat..

Opskriften er til 5-6 personer
Sesamkartofler
Ingredienser
1500 g. små nye kartofler
ca. 1 dl. sesamfrø
Salt og peber
Olivenolie

Fremgangsmåde
Start med at skylle kartoflerne og fjerne eventuelle urenheder på dem.

Forvarm ovnen til 200 graders varmluft.

Kartoflerne vendes i en smule olivenolie, salt og peber.

På en bagepapirsbeklædt bradepande fordeles kartoflerne og bages i ovnen, til de er møre.

Rist sesamfrøene på en pande, rør hele tiden rundt i dem og tag dem af varmen, så snart de begynder at tage farve.

Når kartoflerne er færdige, får de lov til kort at køle af. Vend dem i en smule olivenolie, så sesamfrøene lige kan sætte sig fast og vend nu med sesamfrø.

Anret kartoflerne og server.

Tips
Dette kan også gøres med forskellige stegte grøntsager – og i stedet for sesamfrø, kan du med fordel anvende finthakkede nødder.

Velbekomme.

Share

Speak Your Mind

*