Helstegt serrano svøbt kalkunbryst med urter & hvidløg

Der er nu flere, som der har ønsket, at der kom flere kød-opskrifter her på bloggen. Så her kommer der én med helstegt kalkun. Kalkunkød kan ofte godt være ‘lidt kedeligt’, tørt og svært at have med at gøre. Men tilsætter du en masse smag, f.eks i form, af en god marinade, eller lignende, kan det blive helt fantastisk, som tilbehør til en hvilken som helst ret. Her har jeg lavet en krydderurtemarinade med citron, hvidløg, som det har ligget og trukket i, hvorefter det er blevet svøbt i serrano skinke. Super lækkert, siger jeg jer 😉 ..

Hvidløgsurte marineret kalkun med serrano

Klik for større version.

Opskriften er til 4 personer

Ingredienser
1 kalkunbryst á 900 g.
1 bundt kruspersille
½ bundt frisk timian
3 fed hvidløg
2 spk. citronsaft
ca. 5 spk. god olivenolie
Havsalt og frisk kværnet peber
1 pakke serranoskinke (6 skiver)

Fremgangsmåde
Start med at skære fedt eller hinder fra kødet.

På et separat skærebræt, hakkes urterne helt fint – det samme gør du med hvidløget. Bland urter, hvidløg, citronsaft, olivenolie, havsalt og peber i en skål og ‘masser’ det ind i kødet.

Dæk skålen eller fadet til, sæt det på køl og lad det trække i et par timer.

Forvarm ovnen til 180 grader. Kødet svøbes ind i serranoskinke og sørg for, at urterne bliver på kødet.

Forsteg kalkunbrystet på en varm pande i et par minutter, kun til det lige har taget farve på hver side.

Tag det af varmen og læg det i et ovnfast fad, hvor det steges midt i ovnen i ca. 40-45 minutter. Hæld evt. en anelse vand i fadet.

Efter stegning, får kødet lov til at trække i 5-10 minutter, hvorefter det skæres ud i skiver og serveres med tilbehør efter smag.

Tip!
Samme metodik, kan også anvendes på kyllingebryster, hvor de ligeledes trækker i marinaden og pakkes ind i enten serrano eller parmaskinke.

Velbekomme.

___________________________________________________________________

Husk at du kan finde Foodlicious’ officielle Facebook side lige HER. Del også gerne dine bud på opskrifterne fra bloggen under tagget #Foodliciousopskrift på Instagram!

Share

Speak Your Mind

*