De bedste opskrifter opstår ofte, når jeg står med få ingredienser og det bare skal være nemt og hurtigt. Det samme skete her – en super lækker iskold og forfriskende bananshake, som blev til et skønt mellemmåltid 🙂 ..
Opskriften er til 2 portioner
Ingredienser
3 mellemstore modne bananer
2½-3 dl. mandeldrik (mandelmælk)
3-4 spk. skyr naturel
6 isterninger*
Fremgangsmåde
Start med at blende bananerne ud med mandeldrikken, til der ikke er flere klumper tilbage.
Tilsæt isterninger og skyr – blend igen til der ikke er nogen isklumper tilbage.
Drikkes og nydes med det samme.
Tip!
*Undlades isterningerne, kan du alternativt skære bananerne i skiver, og fryse dem i et par timer, til de er helt frosne, hvorefter de blendes. Isterningerne anvendes kun for at få shaken kold.
I stedet for banan, kan du erstatte det med friske eller frosne bær.
Velbekomme.
___________________________________________________________________
Husk at du kan finde Foodlicious’ officielle Facebook side lige HER – samt via Bloglovin’ lige HER. Del også gerne dine bud på opskrifterne fra bloggen under tagget #Foodliciousopskrift på Instagram!
Speak Your Mind