Brændte mandler med vanilje & kanel

Når vi nærmer os julemåneden, møder man ofte den velkendte duft af brændte mandler, i gaderne når vi er ude at juleshoppe. Og det dufter fantastisk – men hvad er bedre end netop dén duft derhjemme, efter du selv har brugt 5 minutter, på lige at bikse sådan en portion sammen? Næppe særligt meget 😉 Det er både nemt at lave, og så er det også væsentligt billigere at lave det selv 🙂 ..

Klik for større version.

Opskriften er til 1 lille skålfuld eller en
lille pose fx som værtindegave

Ingredienser
100 g. mandler med hinde
75 g. sukker
1 tsk. hjemmelavet vaniljesukker
1 tsk. stødt kanel
3 spk. vand (ved stor pande)

Fremgangsmåde
Start med at varme panden op. Imens blandes alle ingredienserne.

Hæld det på panden og lad det varme op ved middelhøj varme, under konstant omrøring.

Du vil opleve, at sukkeret nu smelter og at det nærmest bliver til en tynd sirup af sukker, vand og krydderier.

Det er vigtigt, at du ikke stopper med at røre rundt i det, for siruppen vil tykne mere og mere, og pludseligt fordamper vandet fra panden.

Sukkeret vil begynde at krystalisere rundt om mandlerne og det er her, du skal tage det af panden, for at undgå, at sukkeret begynder at smelte igen, eller dannes til et hårdt lag karamel.

Hæld dem ud på et stykke bagepapir og nyd dem, når de er afkølet.

Velbekomme.
___________________________________________________________________

Husk at du kan finde Foodlicious’ officielle Facebook side lige HER – samt via Bloglovin’ lige HER. Del også gerne dine bud på opskrifterne fra bloggen under tagget #Foodliciousopskrift på Instagram!

Share

Speak Your Mind

*