Denne ‘ret’ er uden tilsat sukker, men derimod med anvendelse af naturlige sødestoffer fra de frugter der er tilsat. Den kan enten anvendes som en del af et sundt morgenmåltid, eller som en slags sund dessert, da den har en god cremet konsistens, der gør den egnet til formålet..
Opskriften er til 2 glas
Ingredienser
ca. 250 g. Løgismose skyr
2 modne bananer
ca. 1½ dl. (frosne) hindbær
Desuden
Friske bær til pynt
Fremgangsmåde
Start med at blende hindbær og banan, til en ensartet masse.
Derefter tilsættes Skyr, og blenderen køres endnu en gang.
Smag det til, og er det for surt kan du enten tilsætte en smule hjemmelavet vaniljesukker el. lidt mere banan, eller en anden sød frugt.
Tips
For at mindske faren for at blive syg, ved at indtage frosne ubehandlede hindbær, kan det være en god idé at opvarme dem kort, og køle det ned igen til du skal fremstille din skyrdrik.
I stedet for Skyr, kan du også anvende andre former for surmælksprodukter, Skyr er dog som oftest den variant som indeholder mest protein pr. 100 g.
Den Skyr, som jeg har angivet i ingredienslisten, er er en af de skyr-produkter, som er mindst sur i smagen. Den kan købes i Netto, og er særligt velegnet til fremstilling af denne ‘ret’.
Velbekomme.
Speak Your Mind