Speltsalat med pære

En super lækker og nem salat, der kan serveres til mange forskellige retter. Eksempelvis, smager denne salat rigtigt godt, til hjemmelavede falafler, stegt fisk eller fjerkræ. Du kan nemt variere salaten, f.eks i form af at tilsætte æbler i stedet for pærer, friske spinatblade, soltørrede tomater,  og meget mere..

Opskriften er til 4 personer

Speltsalat med pæreIngredienser
3 dl. forkogte speltkerner
2 store sprøde pærer
½-3/4 bk. babysalat
1 bundt kruspersille
4 spk. mandler

3 spk. (koldtpresset) olie
1 spk. æblecidereddike
1 tsk. rørsukker (el. honning)
Salt og peber

Fremgangsmåde
Forkog kernerne, så de er kolde, når du skal lave salaten.

Skyl pærerne, babysalaten og persillen grundigt.

Imens babysalaten drypper af, skæres pæren midt over, kernehuset fjernes og pæren skæres i fine tynde både.

Persillen hakkes fint og blandes med babysalaten, speltkernerne og de snittede pærer.

På en tør pande, ristes mandlerne, til de begynder at afgive en nøddeagtig duft og tager en smule farve.

Lad dem køle af og hak dem derefter groft.

Bland olie, eddike, rørsukker (eller honning), salt og peber. Smag det til, og bland det sammen med salaten.

Anret salaten på en tallerken eller et fad og drys de grofthakkede mandler hen over.

Tips
Det smager også super godt, hvis du tilsætter ægte græsk fetaost i salaten. Det giver sådan en god salt smag, der passer rigtigt godt til de søde og sprøde pærer.

Velbekomme.

Share

Speak Your Mind

*