Kakao-kuglerne laves helt uden sukker, og med anvendelse af det naturlige sukker fra dadlerne og appelsin. Desuden indeholder opskriften også mandler, der er rig på enkeltumættet fedtsyrer, som på så mange måder, er godt for os. 😀 Kuglerne er super velsmagende og er et godt alternativ til mange sukker – og fedtholdige produkter fra supermarkedet – og så slippet du også for at få helt så dårlig samvittighed efter at have spist dem 😉 ..
Opskriften er til 20 stk.
Ingredienser
300 g. dadler
80 g. mandler el. hasselnødder
1 økologisk appelsin
1 dl. vand
8 spk. havregryn
7 tsk. kakao
2-3 dl. kokosmel
evt.
2 spk. stærk kaffe
3 tsk. rom/romessens
Fremgangsmåde
Har du ikke købt udstenede dadler, skal dadlerne udstenes, før de anvendes.
Blend nødderne til en nødde-agtig mel, tilsæt dadlerne til blenderen og blend det til en ensartet meget fin masse sammen med appelsinsaft, appelsinskal og vand.
I en skål blandes havregryn, sukker, kakao, evt. kaffe og/eller rom (el. romessens)
Rør massen godt sammen med daddel/nødde-massen, til den er ensartet i konsistensen.
Form til små kugler, der rulles i kokosmelet.
Sæt kuglerne på køl og server når de er blevet kolde.
Tip!
Du kan også rulle choko-kuglerne i blendede eller grofthakkede nødder. Vandet kan undlades hvis du har en blender der er kraftig nok til at blende dadlerne helt ud.
Velbekomme.
___________________________________________________________________
Husk at du kan finde Foodlicious’ officielle Facebook side lige HER – samt via Bloglovin’ lige HER. Del også gerne dine bud på opskrifterne fra bloggen under tagget #Foodliciousopskrift på Instagram!
Speak Your Mind