Havtornesirup med vanilje

Jeg forstår hypen over havtorn. Det smager jo forrygende godt! den der kombination af den lidt syrlige, dybe og søde smag af havtorn, er jo super lækker i desserter, til oste, i salater og meget mere. Men det kræver altså, at man tilfører lidt sødme selv. Her har jeg lavet en lækker sirup/kompot/marmelade, som er super lækker ovenpå en god yoghurt, havregrøden eller lignende 😀 ..

Opskriften er til 1 lille glas

Ingredienser
320 g. frossen havtorn
1½ dl. rørsukker
½ vaniljestang eller 1 spk. vaniljesukker
½ dl. vand

Fremgangsmåde
Afvej det hele, skrab kornene ud af vaniljestangen og bland det hele godt i gryden.

Kog det op i ca. 10 minutter, til saften er kommet godt ud af havtornene. Sigt det og pres saften ud af dem.

Kog ‘saften’ op i 5-7 minutter og skold det glas eller flaske, som det skal hældes på.

Lad det køle godt af og sæt det derefter på køl.

Tip!
Nyd siruppen på/sammen med et godt stykke ost, eller ovenpå din græske yoghurt/skyr.

Velbekomme.

___________________________________________________________________

Husk at du kan finde Foodlicious’ officielle Facebook side lige HER – samt via Bloglovin’ lige HER. Del også gerne dine bud på opskrifterne fra bloggen under tagget #Foodliciousopskrift på Instagram!

Share

Speak Your Mind

*