Hjemmelavet vaniljeråcreme

Sol og sommer hænger for mig, sammen med lette desserter, fx frugtsalat – og dertil hører der jo en god hjemmelavet råcreme til, der binder hele retten sammen. Denne opskrift er nem at lave, og kan anvendes som dessertcreme til mange andre former for desserter, end lige frugtsalat..

Opskriften er til 8-10 personer
Vaniljeråcreme
Ingredienser
4 pasteuriserede æggeblommer
½ liter piskefløde
1 vaniljestang
2-3 spk. rørsukker

Eventuelt
En smule fintrevet øko-citron
eller appelsinskal

Fremgangsmåde
Start med at flække vaniljestangen og skrabe kornene ud af den.

Mos vaniljemassen sammen med rørsukkeret, til du har en tyk vaniljemasse.

I en røreskål piskes de pasteuriserede æggeblommer, sammen med vaniljesukkeret, til en let og luftig æggesnaps.

I en anden røreskål piskes fløden stift, og blandes med æggeblommerne, til det hele er blandet godt sammen.

Vil du gerne have at cremen er lidt mere frisk i smagen, hvis den fx skal serveres til en meget sød dessert, kan det være en fordel at tilsætte lidt fintrevet økologisk citron eller appelsinskal.

Sæt det på køl, og tag det ud, når det skal serveres.

Tips
Server den lækre råcreme, til en god frugtsalat eller en anden form for dessert.

Velbekomme.

 

Share

Speak Your Mind

*