Spidskålssalat med blåbær & sukkerærter

Nogle gange, handler det om at slippe fantasien løs, ud fra hvad der lige er til rådighed af råvarer. Det var det der skete med denne salat. 😀 Køleskabet blev tømt for råvarer, der ville gå godt sammen, og denne lækre og smagfulde salat blev til. Kombinationen af de friske og sprøde sukkerærter med de søde blåbær og peberfrugter harmonerer rigtigt godt sammen. Salaten passer godt til forskelige kødretter og sikkert også vegetariske tilbehørsformer..

Opskriften er til 4 portioner

spidskålssalat med senepsdressing og blåbær1

Klik for større version.

Ingredienser
½ spidskålshoved
½ bakke blåbær (ca. 60 gram)
½ pose sukkerærter (ca. 60 gram)
½ rød peberfrugt
1 stor håndfuld græskarkerner

Dressing
3 spk. (koldtpresset) olivenolie
1 lille spk. dijonsennep
1 spk. honning (alt efter ønsket sødme)
1 tsk. hvid balsamico eddike
Salt og friskkværnet peber

Fremgangsmåde
Start med at klargøre alle grøntsagerne, skyl dem og lad dem dryppe af.

Spiskålen skæres over og stokken skæres fra. Snit det fint på et mandolinjern og skær ligeledes sukkerærterne over og peberfrugten i mindre stykker.

Dressingen blandes, smages til, og spidskålen vendes deri. Derefter tilsættes de øvrige ingredienser, blandes sammen og sættes på køl, for at trække lidt (gerne i et par timer).

Græskarkernerne ristes, til de begynder at ‘poppe’, og afgive duft. Bland dem i salaten og servér.

Tip!
I stedet for spidskål, kan du også anvende andre former for kål, eksempelvis savoykål, hvidkål og lignende.

Velbekomme. 

___________________________________________________________________

Husk at du kan finde Foodlicious’ officielle Facebook side lige HER – samt via Bloglovin’ lige HER. Del også gerne dine bud på opskrifterne fra bloggen under tagget #Foodliciousopskrift på Instagram!

Share

Speak Your Mind

*