De lækreste hjemmelavede hindbærsnitter

Simpelt at lave og virkelig velsmagende! 😀 Du kan fx nøjes med at lave en halv opskrift, hvis det bliver for stor en mængde – men de skal nok blive spist, da de smager rigtigt godt, specielt med hjemmelavet syltetøj. De vil egne sig godt, i de små stykker, til en børnefødselsdag.

Opskriften er til 20-22 stk.

Hjemmelavet hindbærsnitter

Klik for større version.

Ingredienser
1 portion hindbærsyltetøj
200 g. rigtig smør
350 g. hvedemel
150 g. florsukker
1 spk. god vaniljesukker
1 æg

Glasur
ca. 200 g. florsukker
2 spk. vand

Fremgangsmåde
Skær det kolde smør i små tern og smuldr det sammen med hvedemel, vaniljesukker og flormelis, til det ligner revet ost.

Tilsæt ægget saml dejen med hænderne, til du har en ensartet fin dej. Du kan også anvende en køkkenmaskine, hvis du synes det er nemmere.

Dæk dejen til med husholdningfilm og lad den stå på køl i cirka én time.

Forvarm ovnen til 150 grader, ved almindelig varme.

På et meldrysset, rent køkkenbord, rulles dejen ud. Tag lidt dej ud af gangen, så den ikke står og bliver varm.

Stik dejen ud, i en form efter eget valg. Kan fx være med et glas, eller en bestemt udstikkerform.

Fordej dejstykkerne på en bagepapirs beklædt bradepande. Bag dem midt i ovnen i 10-15 minutter, ved 150 grader.

Lad dem endelig ikke få for lang tid, så de bliver for mørke i farven – dejen stivner meget mere, når den kommer ud af ovnen.

Kagerne afkøles på en bagerist, efterhånden som de bliver færdigbagte.

Når de er afkølede piskes en glasur af florsukker og vand.

Nu fordeles en lille smule (lidt under en teskefuld) syltetøj, på hver snitte – og en anden ligges ovenpå, således at syltetøjet fordeles mellem snitterne.

Afslut med at pynte kagerne med glasur og valgfrit drys.

Kagerne er meget bedre dagen efter tilberedning, eller efter at have stået på køl, da smagen bedre kan nå at sætte sig, i tiden hvor de trækker.

Tip!
I stedet for hjemmelavet syltetøj, kan du også anvende ca. 1½ dl. god købe-marmelade.

Jeg pyntede kagerne af med frysetørrede hindbær og finthakkede pistacienødder.

Velbekomme.

___________________________________________________________________

Husk at du kan finde Foodlicious’ officielle Facebook side lige HER – samt via Bloglovin’ lige HER. Del også gerne dine bud på opskrifterne fra bloggen under tagget #Foodliciousopskrift på Instagram!

Share

Comments

  1. Jeg går ud fra at man lægger dem sammen med syltetøj efter at de er bagt?
    Synes også jeg har set opskrifter hvor syltetøj smøres på inden.

    • linelomholt says:

      Hej Anja,
      Du har fuldstændigt ret, man ligger dem sammen med syltetøj, efter at de er bagt.

      Fejlen er retten i opskriften – tak fordi du ville påpege det 🙂
      Ha’ en rigtig god dag.

      /Line.

Speak Your Mind

*