Havrecookies med nødder

Disse lækre havre cookies, der indeholder forskellige nødder bliver super sprøde og har en rigtig god smag af vanilje, der dufter skønt når de bliver bagt. De kan varieres smagsmæssigt, ved f.eks at tilsætte grofthakket chokolade, revet appelsinskal og meget mere..

Opskiften giver 20-22 stk.

Ingredienser
½ dl. smagsneutral olie*
75 g. blødt smør
100 g. flormelis
100 g. brun Farin
1 vaniljestang (indholdet)
2 æg
100 g. havregryn
150 g. hvedemel
½ tsk. bagepulver
1 knp*. salt
150 g. hakkede blandet nødder*
(mandler, hasselnødder, valnødder)

Fremgangsmåde
Sæt ovnen på varmluft, ved 180 grader.

Rør olie, blødt smør og begge slags sukker til du har en lidt cremet masse. Det kan være en fordel at bruge en håndmikser her.

Skrab indholdet ud af en vaniljestang og mos det med 1 tsk. af dem samlede mængde sukker.

Rør vanilje og det ene æg i den cremede masse, til du igen har en ensartet masse. Tilsæt det næste æg og gentag processen.

Tilsæt havregryn og rør grundigt rundt.

Bland mel, natron, bagepulver og salt sammen og tilsæt det langsomt, lidt efter lidt, til smør-massen.

Rør det hele rundt igen og hak nu nødderne groft og bland dem i dejen.

Dæk bagepladen med bagepapir og sæt en spiseskefuld dej (med lidt top på) – hvis de skal have den rigtige cookie-størrelse. – på bradpanden, med omkring 3-5 cm. mellemrum, da de ellers flyder sammen.

Kagerne bages i cirka 10-12 min, eller til de er gyldne og overfladen er let fast. De stivner i takt med at de køler af.

Lad dem køle af på den varme bageplade og dernæst på en rist til de er kolde.

Tips
Disse cookies smager rigtigt godt til en kop kaffe eller te, på hvilken som helst årstid. De bliver super lækre og sprøde, og så kan de holde sig i en kagedåse i 3-4 dage, hvis den er tætlukket og beklædt med bagepapir i bunden.

*Smagsneutral olie = Vindruekerne,-solsikke,-majsolie
*Kan med fordel også erstatte halvdelen af nødderne med 75g. 72% chokolade.
*knp = Knivspids

Velbekomme.

Share

Speak Your Mind

*