Lun rødbedesalat med æbler & valnødder

Dette er et bud på en super lækker og ikke mindst nem form for tilbehør med bagte grøntsager, der suppleres fantastisk godt med de let syrlige granatæblekerner, det søde æble og de sprøde valnødder. Det er nemt at lave og kan f.eks. serveres til lyst kød, fisk eller fjerkræ som nemt hverdagsmad.. 

Lun rødbedesalat med æble og valnødder1

Klik for større version.

Opskriften er til 2/4 store portioner*

Ingredienser
5 mellemstore rødbeder
2 store sweet potatoes
Olivenolie, havsalt & frisk kværnet peber

Kernerne fra ½ stort granatæble
1 lille sødt æble
1 håndfuld valnødder

Fremgangsmåde
Start med at ordne grøntsagerne. Disse skrælles og skæres i stave.

Jeg bagte dem separat, således at rødbederne ikke farvede de søde kartofler for meget. Ligeledes blev begge dele bagt med en anelse olivenolie samt havsalt og frisk kværnet peber.

Rødbederne bages i ca. 40 minutter og de søde kartofler i 20-25 minutter.

Imens klargøres de øvrige ingredienser. Granatæblet skæres langs den brede led uden at skære det helt igennem – for ikke at lade saften gå til spilde. Vrid det let fra hinanden.

I en røreskål holdes kernefladen nedad i en skål, hvor kernerne bankes ud, ved at bruge en ske.

Når grøntsagerne er færdigbagte køles de af, til de er lune. Imens skæres æblerne i tynde strimler og valnødderne hakkes.

Bland det hele godt sammen og server det til kød, fisk, fjerkræ eller en form for vegetarisk tilbehør.

Tip!
*Opskriften passer til to mellemstore eller fire mindre portioner.

De søde kartofler kan undlades – suppler evt. op med flere rødbeder eller anvend andre rodfrugter.

Velbekomme.

___________________________________________________________________

Husk at du kan finde Foodlicious’ officielle Facebook side lige HER – samt via Bloglovin’ lige HER. Del også gerne dine bud på opskrifterne fra bloggen under tagget #Foodliciousopskrift på Instagram!

Share

Speak Your Mind

*