Saftig ‘Pulled Pork’ burger med coleslaw

Når du kaster dig ud i at tilberede det smagfulde Pulled Pork, er det oplagt at anvende det i den klassiske ‘pulled pork-burger’. 😉 Kombinationen af det lækre, saftige og sindssygt møre kød, sammen med den cremede coleslaw og den sødlige dressing er helt fantastisk! Tilbereder du det til en flok kødglade mænd, kan jeg næsten med garanti love, at du vil blive meget populær 😀 ..

Opskriften er til 4 personer 

Klik for større version.

Ingredienser
4 store håndfulde ‘Pulled Pork
4 burgerboller af god kvalitet
(se opskriften på hjemmelavede her)

½ lille spidskålshoved
2 store gulerødder
3½-4 dl. creme fraiche*
(ikke den mest magre variant)
2 tsk. dijonsennep
1 stor tsk. honning
1-2 tsk. citronsaft
En anelse stødt spidskommen
Salt og frisk kværnet peber

Fyld burgeren med frisk sprød salat –
Frisk agurk eller agurkesalat – evt lidt avokado

Vigtigst af alt – en god BBQ dressing!

Fremgangsmåde
Start med 1-2 dage før, at tilberede din Pulled Pork, eller køb noget af god kvalitet.

Tilbered din coleslaw, gerne et par timer før den skal anvendes, så den lige kan stå og få en god smag og konsistens;

Skyl grøntsagerne og skær stokken ud af kålen – snit det ultrafint og skræl gulerødderne. Riv dem derefter groft.

Rør en dressing af cremefraiche, spidskommen, salt, peber og smag det til med honning og citronsaft.

Tilsæt grøntsagerne. Det vil virke som om der er alt for mange grøntsager, i forhold til dressing. Men efter at have trukket lidt i køleskabet, vil det ‘falde lidt sammen’.

Smag det til inden servering.

Imens det trækker og kødet samt burgerbollerne lunes, skylles og snittes grøntsagerne du vil have i efter valg – samt smørres bbq på låget og bunden af burgerbollerne, salaten, pulled pork, coleslaw og evt. agurkesalat tilsættes.

Servér.

Velbekomme. 

Share

Speak Your Mind

*