Hjemmelavede ‘semidried tomatoes’

Soltørrede tomater – også kaldt for semidried tomatoes tager lidt tid at lave, forstået på den måde at de skal langtidsbages ved lav temperatur – men det er al ventetiden værd, da det smager super godt! De kan anvendes til mange forskellige formål. Det kan f.eks være lækre salater, små tapasretter, gryderetter, i sandwiches og meget mere..

Opskriften er til 1 stort glas 
Semidried tomatoes1
Ingredienser
600 g. forskellige cherytomater*
2 bundter krydderurter**
1-2 spk. balsamico eddike
1½ dl. olivenolie
4-5 fed hvidløg
½-1 spk. blandet krydderi***
Groft salt og peber

Fremgangsmåde
Start med at røre en marinade af olivenolie, balsamico eddike, salt og peber.

Skyl krydderurterne grundigt og hak dem fint. Bland dem ned i marinaden.

Pil hvidløget og hak det i ultra tynde skiver, og rør det ligeledes ned i marinaden.

Skyl tomaterne og skær dem på den lange led og læg dem i et ovnfast fad.

Fordel marinaden over tomaterne og rør til sidst rundt i fadet så det hele bliver godt blandet.

Sæt fadet i ovnen og bag tomaterne ved 100 grader i 3,5 – 4 timer under omrøring ind i mellem.

Efter den angivet tid køles tomaterne af og hældes på et ildtæt glas, hvor tomaterne er dækket af marinaden – så vil de holde i længere tid.

Tips
*Anvend helt almindelige små runde cherry tomater og/eller San Marzano tomater, der er lidt mere aflange i formen og har en god sødlig smag.

**Brug en god blanding af nogle af disse krydderurter; frisk oregano, basilikum, kruspersille, rosmarin og timian.

***Jeg brugte en god spicy krydderiblanding, jeg også ofte bruger til fisk – og fjerkræ retter. Det kan f.eks være Santa Marias ‘All-round krydderi’,en god ‘kyllingekrydderi’ eller ‘hvidløgskrydderi’ – kun fantasien sætter grænser.

Velbekomme.

Share

Speak Your Mind

*