Kartoffelpizza med cremet ricotta, grøn pesto & frisk rosmarin

Kartoffelpizza er i min verden virkelig stærkt undervurderet! Det smager jo SÅ godt og er super nemt og billigt at lave, da det kræver få ingredienser 😀 den cremede ricotta harmonerer rigtig godt med kartoflerne, pestoen, den friske rosmarin og flagesalten. Kan være super, som en frokostret eller som et vegetarisk alternativ til de klassiske kødpizzaer 😛 ..

Klik for større version.

Opskriften er til 2 pizzaer

Ingredienser
1 portion fuldkornspizzadej (se HER)
4-6 mellemstore kartofler
2 dl. grøn basilikumspesto
1 bøtte ricottaost
2 stængler frisk rosmarin
Havsalt flager

Fremgangsmåde
Køb en god færdiglavet pizzadej, som du nemt kan gå i gang med din pizza eller lav den selv og sørg for, at den får hævet godt inden du skal i gang med at lave pizzaen.

Ovnen forvarmes til 200 grader. Kartoflerne skylles grundigt og snittes ultratyndt med en skarp kniv eller på et mandolinjern.

Pizzadejen smøres med den grønne pesto. Gem gerne lidt af det til at toppe pizzaen af inden servering. Fordel ricottaen ovenpå pestoen i små klumper og top pizzaen med kartoffelskiver. Sørg for dog for, at de ikke ligger for taglagt, så kan det godt tage lang tid før de bliver møre.

Om du vælger at bage pizzaen med den friske rosmarin eller først drysse det over bagefter, er en smagssag. Jeg dryssede det først over efter bagning.

Pizzaen bages midt i ovnen, til kartoflerne er blevet møre og sprøde i kanten. Det kan godt være, at du skal skrue lidt op for graderne til sidst i bagningen. Det giver også en lækker sprød pizzakant.

Inden servering kan du med fordel dryppe resten af pestoen over, samt en god flagesalt.

Velbekomme.

___________________________________________________________________

Husk at du kan finde Foodlicious’ officielle Facebook side lige HER – samt via Bloglovin’ lige HER. Del også gerne dine bud på opskrifterne fra bloggen under tagget #Foodliciousopskrift på Instagram!

Share

Speak Your Mind

*