Klassisk “Boller i karry” med cremet karrysauce

Boller i karry er en meget traditionel dansk ret, som de fleste kender og kan lide. Du kan fx lave retten mager og mere fedtfattig, ved at jævne kogevandet fra kødbollerne, tilsætte karry og lidt mælk. Server retten med sprøde grøntsager og fuldkornsris – men denne variant er med en lækker opbagt sauce – og ved at bruge en karrypasta, får du en meget dybere karrysmag og lækrere sauce ud af det 😀 .. 

Opskriften er til 3 personer.

Boller i karry

Klik for større version.

Ingredienser
400 g. hakket kalv og svinekød
1 mellem løg
1 æg
3 spk. hvedemel
Salt og peber
2-3 tørrede laurbærblade

25 g. smør
2 spk. madras karry
3 spk. hvedemel
5 dl. kogevand (“fond”)
3-4 dl. minimælk
1 grøntsags el. svineboullion terning
1 tsk. rød karrypasta
evt. ½ dl. madlavningsfløde

Desuden
Ris – gerne fuldkorn
Grøntsager som tilbehør

Fremgangsmåde
Start med at skylle og pille løget, skær det i mindre stykker, og kør det i en minihakker eller hak det meget fint med en skrap kniv.

Rør kødet med salt og peber, tilsæt derefter de øvrige ingredienser. Lad gerne farsen trække på køl i ½-1 time.

Bring derefter en gryde med 1-1½ liter vand i kog sammen med lidt salt og laurbærblade. Når det koger begynder du at forme kødboller med en spiseske – der skal i alt være 12-14 stk.

Lad dem simre i 8-10 min. i vandet, til de har fået en mere fast konsistens og de ikke er rå indeni.

Når du er færdig med kødbollerne lader du vandet fra kødbollerne koge i 15-20 min., til det er kogt ned til dem halve mængde.

Begynd på karry saucen. Smelt smørret, tilsæt karry og derefter hvedemelet. Rør grundigt rundt, til du har en tør masse i gryden.

Tilsæt kogevandet, rør grundigt rundt for at undgå klumper og tilsæt derefter mælken lidt efter lidt.

Lad saucen simre i 5-10 min., ved mellemhøj temperatur. Smag saucen til med boullion, karrypasta samt salt, peber, og evt. ½ dl. madlavningsfløde.

Lad saucen simre lidt endnu, til boullionen er opløst. Smag saucen til igen.

Server retten med fuldkornsris og letdampede grøntsager.

Tip!
I stedet for svinekød kan du også anvende andre kødtyper, f.eks i form af hakket kylling, kalkun og oksekød.

Velbekomme.

___________________________________________________________________

Husk at du kan finde Foodlicious’ officielle Facebook side lige HER – samt via Bloglovin’ lige HER. Del også gerne dine bud på opskrifterne fra bloggen under tagget #Foodliciousopskrift på Instagram!

Share

Speak Your Mind

*