Parmasvøbt torsk med rødbede/appelsinsalat

Fiskeretter er egentligt ret hurtige og nemme at lave – det handler dog om at være kreativ, hver gang man skal finde på noget nyt. Ved at stege det i ovnen kan du fuldt ud kontrollere at resultatet bliver perfekt indeni. Tilberedningsmetoden og at vikle fisken ind i parmaskinke, kan også anvendes på andre typer fisk..

Opskriften er til 2 personer

Ingredienser
2 stk. torsk
Parmasvøbt torsk med rødbede - hyldeblomstsalat4 stykker parmaskinke
Salt, peber

2 store rødbeder
2 mellemstore gulerødder
1 stor appelsin (+ saften deraf)
½ bundt persille
½ dl. solsikkekerner el. andre kerner

1 spk. olivenolie
2 spk. konc. hyldeblomstsaft
½ tsk. hvid balsamico
Salt og peber

Fremgangsmåde
Start med at skrælle grøntsagerne, skyl dem grundigt og snit dem i grove stænger på et mandolinjern eller med en skarp kniv.

Rør marinaden sammen af olie, hyldeblomstsaft, balsamico og salt og peber. Smag den til – bland den med de snittede grøntsager.

Skyl persillen grundigt, hak det fint og bland det deri.

Fileter appelsinen i tynde og fine både og vrid saften ud af det resterende appelsin.

Rist solsikkekernerne på en varm og tør pande, til de bliver gyldne – tag dem derefter af varmen.

Bland dem i salaten, når de er kølet af og lad salaten trække, evt. på køl.

Forvarm ovnen til 200 grader ved normalvarme.

Imens krydres torsken med salt og peber – hold igen med salten, da parmaskinken er salt i sig selv.

Vikl parmaskinken om fisken og læg dem i et fad eller på en rist. Når ovnen er varmet op til 200 grader, bages fisken midt i ovnen i 11 minutter*.

Tag fisken ud af ovnen og lad den trække i 2-3 min. i det varme fad.

Skær det skråt over og server det med salaten og evt. nogle ovnstegte kartofler og en mager cremefraiche/urte dressing.

Tips
*Ved at bage fisken i den angivet tid, sikrer det at du får et super lækkert resultat, hvor fisken er glasklar og perfekt tilberedt indeni, så den er lækker og saftig.

Er du ikke så vild med helt rå grøntsager, i salaten kan du med fordel forkoge rødbeden i ca. 30 min., og derefter pille skrællen af. Derefter kan du fortsat følge opskriften.

Velbekomme.

Share

Speak Your Mind

*