Nemme og lækre daim cookies

Er du vild med Daim-chokolade, vil du elske disse cookies, der er fyldt med små stykker af lækker Daim chokolade. 😀 De er nemme at lave, hele hytten kommer til at dufte dejligt af nybagte kager, og resultatet smager fantastisk..

Opskriften er til 24 stk.

daim cookies2

Klik for større version.

Ingredienser
100 g. rigtig smør
50 g. brun farin
30 g. rørsukker
1 lille æg
1½ spk. vand
90 g. Daim chokolade
150 g. hvedemel
1 tsk. vaniljesukker
½ tsk. natron

Desuden
Ekstra mel til bordet

Fremgangsmåde
Lad smørret stå og blive blødt, hvorefter det røres sammen med brun farin, rørsukker og æg, til det har en ensartet konsistens.

Hak chokoladen til små stykker og rør det i dejen sammen med vandet.

I en skål blandes de tørre ingredienser; hvedemel, vaniljesukker og natron. Bland det nu sammen med kagemassen.

På et rent meldrysset bord, hældes dejen ud, der nu rulles ud til en stor klump.

Del den over i 2 store klumper, der formes til 24 lige store kugler.

Forvarm ovnen til 225 graders almindelig varme, og gør en bagepapirsbeklædt bradepande klar.

Hver af dejkuglerne presses let ud, med melede fingre, så du har noget der ligner en cookie på 5 cm. i diameter. Gentag processen med alt dejen.

Fordel dem på 2 bageplader og bag dem i 6-8 minutter, til de er blevet gyldne i kanten.

Lad dem køle af på pladen, når de er kommet ud af ovnen. De står og bliver sprøde, i takt med at de bliver kølet af.

Opbevar dem i en ilttæt kagedåse for længst holdbarhed.

Tip!
Du kan også lave disse cookies, med en anden form for chokolade, eksempelvis mørke eller lyse chokoladeknapper.

Velbekomme.

___________________________________________________________________

Husk at du kan finde Foodlicious’ officielle Facebook side lige HER – samt via Bloglovin’ lige HER. Del også gerne dine bud på opskrifterne fra bloggen under tagget #Foodliciousopskrift på Instagram!

Share

Speak Your Mind

*