Couscous salat med rosenkål & tørrede tranebær

Retter hvori der indgår kål, kan være super lækre! Jeg er stor fan af de mange forskellige tilberedningsformer der findes for kål, men salater er helt klart min favorit. 😀 Her har jeg lavet en salat hvori der både indgår rosenkål, som mange jo ikke er så vilde med (men til gengæld er fantastisk i salater) mikset sammen med en lækker dressing, couscous og søde tranebær. Den er fantastisk som tilbehør og samtidig også nem at lave 😀 ..

Opskriften er til 4 portioner

Couscoussalat med rosenkål og tranebær1

Klik for større version.

Ingredienser
2 dl. grøntsagsbouillon
2 dl. couscous
500 g. rå rosenkål
1 stor håndfuld tørrede tranebær
1 lille bundt kruspersille

Dressing
3 spk. (koldtpresset) olivenolie
½ spk. hvid balsamico
2 mellemstore fed hvidløg, fintrevet
Havsalt og frisk kværnet peber

Fremgangsmåde
Rør en bouillon af kogende vand, hvori du opløser passende mængde grøntsagsbouillon.

Hæld den varme bouillon over couscousen, læg låg på og lad den trække i 10 minutters tid. Imens den trækker, forberedes resten af salaten.

Skyl rosenkålene, skær det nederste af stokken af og fjern de yderste blade, hvis de er lidt grimme. Snit dem fint på et mandolinjern eller med en skarp kniv.

Skyl persillen grundigt og hakkes fint med en skarp kniv – tranebærene hakkes groft.

Rør en dressing af olivenolie, balsamico, fintrevet hvidløg, smagt til med salt og peber.

Tag låget af couscousen, rør godt rundt i den, så der ikke er store klumper og lad den stå og køle lidt af.

Bland couscousen med dressingen og derefter de resterende ingredienser.

Salaten kan nu serveres.

Tip!
Rosenkål kan sagtens erstattes af en anden type kål, fx. spidskål, savoykål, rødkål og meget andet. Derudover passer salaten rigtigt fint sammen med lyse kødtyper og fisk.

Er du ikke den store fan af couscous, eller vil du bare gerne have en lidt grovere og mere fuldkornsagtig salat, kan du erstatte det med hele kerner af forskellige slags, fx; perlebyg, spelt, – rug, – eller hvedekerner.

Velbekomme.

___________________________________________________________________

Husk at du kan finde Foodlicious’ officielle Facebook side lige HER – samt via Bloglovin’ lige HER. Del også gerne dine bud på opskrifterne fra bloggen under tagget #Foodliciousopskrift på Instagram!

Share

Speak Your Mind

*