Sprøde cookies med hvid chokolade & tørrede tranebær

Lækre, sprøde, fyldte med god smag og har den helt rigtige cookie-konsistens; sprøde i kanten og ‘seje’ på den helt rigtige måde, inde i midten. Kombinationen af den hvide chokolade og de søde og let syrlige tranebær, er en rigtig lækker kombination, som du ikke finder i andre cookies 😉 .. 

Opskriften er til ca. 18 stk.

Cookies med tranebær og hvid chokolade

Klik for større version.

Ingredienser
150 g. blødt smør
165 g. rørsukker
1 æg
200 g. hvedemel
1 tsk. vaniljesukker
1 tsk. bagepulver
½ tsk. natron
1 tsk. stødt kanel
1 tsk. salt
100 g. hvid chokolade
100 g. tørrede tranebær

Fremgangsmåde
Lad smørret stå og blive helt blødt og forvarm ovnen til 175 grader.

Derefter piskes det med rørsukkeret, til du får en hvid, cremet og luftig masse.

Tilsæt ægget under fortsat piskning, til du har en ensartet masse.

Afvej de resterende ingredienser og bland i en skål hvedemel, vanillesukker, bagepulver, natron, stødt kanel og salt. Rør rundt.

Tilsæt nu lidt efter lidt de tørre ingredienser, under omrøring.

Hak den hvide chokolade og tilsæt det til dejen sammen med de tørrede tranebær.

På to bagepapirsbeklædte bradepander, fordeles der 8 spiseskefulde cookie dej med top, med god mellemrum, da dejen flyder ud.

Bag dem midt i ovnen, i 15-20 minutter, til de bliver gyldne i kanten. Lad dem derefter stå på bradepanden, og lad dem derefter køle helt af, på en bagerist, før de opbevares i en kagedåse.

Tip!
I stedet for hvid chokolade, kan du i stedet anvende en mørkere chokolade og andre former for tørret frugt, eller nødder.

Velbekomme.
___________________________________________________________________

Husk at du kan finde Foodlicious’ officielle Facebook side lige HER – samt via Bloglovin’ lige HER. Del også gerne dine bud på opskrifterne fra bloggen under tagget #Foodliciousopskrift på Instagram!

Share

Speak Your Mind

*