Hjemmelavet hyldeblomstsaft med vanilje & citron

Hjemmelavet hyldeblomst saft er simpelthen noget af det bedste 😉 denne her laver jeg år efter år – og den fejler aldrig! 😉 Alfa omega er bare for mig, at man ikke skyller sine hyldeblomstskærme; så pluk ikke dem helt ud til vejen og lad saften trække de 3 døgn, som angivet. Jeg lover, at det er hele ventetiden værd! 😉 Jeg har har sukkerreduceret saften; så det endelige blandingsforholdet er 2:3 alt efter hvor stærk ens saft skal være. Server den iskold, gerne med isterninger og mynte eller citronmelise. Mums, så er det sommer! 😀

Hyldeblomstsaft med citron og vanilje3

Klik for større version.

Opskriften er til ca. 1½ liter saft

Ingredienser
1 liter kogende vand
5 dl. rørsukker
2-3 øko citroner (skal og saft)
1 vaniljestang
25-30 mellemstore hyldeblomstskærme

Fremgangsmåde
Start med at plukke alle hyldeblomsterne, sorter de blomster fra, der evt. måtte være tørret ud. Er der synlige dyr i, rystes de fra.

Klip de grove stilke af og kog vandet op. Rør sukkeret og indholdet af en vaniljestang, ud heri, til sukkeret er helt opløst.

Skyl citronerne (skær skrællen fra, hvis de ikke er øko) – og skær dem i mindre stykker og pres saften ud af kødet. Anvender du øko citroner, lægges de tomme citronskaller også med ned i det kogte vand.

Hertil tilsættes hyldeblomsterne under omrøring. Pres citronerne og hyldeblomsterne lidt med en grydeske.

Læg låg på eller film skålen eller gryden godt til, og sæt den på køl. Lad den stå der i 3 døgn. Du kan også lade den trække i 4 døgn, hvis du har tiden og tålmodigheden til det.

Derefter presses saften ud af hyldeblomsterne og citronerne. Sigt det hele igennem en almindelig si – og derefter en helt fin si, eller et rent klæde, hvor saften kan komme igennem, på den måde får du sigtet aften helt fint og får kun den reneste saft ud af det.

Hæld saften på skoldede flasker og tilsæt evt. en smule atamon, hvis du ikke kommer til at drikke saften indenfor rimelig tid (se mængderne på flasken).

Ved du, at det vil blive drukket forholdsvis hurtigt, er der ingen grund til at tilsætte unødvendige tilsætningsstoffer.

Opbevar saften på køl og nyd den i sommervarmen, blandet op med iskold postevand eller danskvand og lidt isterninger. Sammen med danskvand og en sjat hvidvin er det heller ikke helt dumt, fx som velkomstdrink 😉

Tip!
Hovedreglen er, at desto mørkere typer sukker, du gør brug af, desto mørkere smag og farve, vil saften ligeledes få. Eksempelvis muscovadosukker eller brun farin, giver en kraftigere smag end en lys rørsukker eksempelvis gør.

Du kan også sagtens blande forskellige typer sukker, hvis det er det du har lyst til. Personligt er min favorit, med en lys sukker, og dermed en lysere saft – da den minder mest smagsmæssigt, om den man kan købe.

Det er meningen, at hyldeblomsterne ikke skylles, da meget af smagen sidder i blomsterstøvet. Sigt da derfor din saft ekstra grundigt, fx gennem et rent viskestykke, efter den har trukket de 3 dage.

Velbekomme.

___________________________________________________________________

Husk at du kan finde Foodlicious’ officielle Facebook side lige HER – samt via Bloglovin’ lige HER. Del også gerne dine bud på opskrifterne fra bloggen under tagget #Foodliciousopskrift på Instagram!

Share

Speak Your Mind

*