Vandmelonsalat med cremet fetaost & valnødder

En frisk og meget sommerlig salat, der f.eks smager rigtigt godt, serveret til grillmad, sammen med andre salater, vegetariske – eller fiskeretter. 😀 Salaten er frisk, saftig og vandmelonen må siges at harmonere super godt, sammen med den cremede fetaost, de sprøde rødløg og valnødderne 🙂 .. 

Vandmelonsalat med valnødder og feta

Klik for større version.

Opskriften er til 3-4 personer

Ingredienser
½ mellemstor saftig (kernefri) vandmelon
150 g. græsk fetaost
1 bundt kruspersille
½-1 mellemstort rødløg
1 dl. valnødder

Fremgangsmåde
Start med at finde en stor tallerken eller et fad, som du vil anvende til serveringen.

Skær skrællen fra vandmelonen og skær det du skal bruge, i rustikke mundrette stykker.

Nødderne ristes på en varm pande og hakkes derefter groft. Fetaosten smuldres i mindre stykker og rødløget pilles og hakkes fint eller skæres i tynde skiver.

Persillen skylles grundigt og hakkes fint. Bland persillen med resten af ingredienserne og anret på et fad eller en skål.

Server med det samme.

Tip!
Er du ikke den store fan af vandmelon – eller er det bare ikke lige i sæson? Så kan du fx anvende honningemelon, cantaloupemelon (den der er orange indeni 😉 ) – eller noget helt andet.

Velbekomme.

___________________________________________________________________

Husk at du kan finde Foodlicious’ officielle Facebook side lige HER – samt via Bloglovin’ lige HER. Del også gerne dine bud på opskrifterne fra bloggen under tagget #Foodliciousopskrift på Instagram!

Share

Speak Your Mind

*