Hjemmelavede luksus romkugler

Romkugler er super nemme at lave og ud over at smage rigtigt godt, ved også du præcist hvad de indeholder, når du selv har bagt kagen, som du anvender til dine romkugler. Dette er helt klart den afgørende faktor for, at de er så meget lækrere, end dem som du kan købe hos bageren eller i supermarkedet. Vil du give dem et ekstra pift, kan du dyppe dem i mørk tempereret chokolade, før du triller dem i krymmel 😉 ..

Romkugler 2.0-5

Klik for større version.

Opskriften er til 15-20 stk.

Ingredienser
750 g. kagerester
2-3 spk. hindbærmarmelade
3-4 spk. rom eller romessens
2 spk. usødet kakaopulver
evt. 1-2 spk. stærk brygget kaffe

Desuden
Kokosmel, ‘tivoli’ krymmel, chokolade
krymmel mm. til at rulle dem i.

Fremgangsmåde
Start med at blende alt kagen i en foodprocessor, så det bliver helt findelt uden klumper.

Bland kageblandingen sammen med de øvrige ingredienser.

Tilsæt rom og kaffe lidt efter lidt, så du smager dig frem til, hvor gennemtrængende det skal være i smagen. Sørg for, at dejen ikke bliver for klistret og er fast i det, inden de trilles til kugler.

Alt efter hvor mange slags krymmel du vælger at anvende til at rulle dine romkugler i, gør da det antal skåle klar og hæld de forskellige typer i hver sin skål.

Rul dem nu i mellemstor størrelse og fordel dem på et fad eller en tallerken.

Lad dem trække et par timer i køleskabet, til de har fået en fastere konsistens og server dem kolde. Særligt dagen efter de er blevet trillet, har smagen rigtigt sat sig.

Tip!
Hvis jeg har kagerester tilbage, fryser jeg det ofte ned, således at jeg kan anvende det til noget som romkugler. Det er nemlig næsten altid et hit – både for voksne og børn, hvad enten det gælder at være med til at lave dem, eller spise dem.

Jeg anvendte guf guf-kage til mine romkugler og en rest pecan-pie. Men du kan i princippet anvende hvilke somhelst kagerester, som fx chokoladekage, mazerinkage, roulade eller noget helt andet. Det vigtige er blot, at romkugle dejen er fast og ikke for klistret, før du ruller kuglerne.

Velbekomme.

___________________________________________________________________

Husk at du kan finde Foodlicious’ officielle Facebook side lige HER – samt via Bloglovin’ lige HER. Del også gerne dine bud på opskrifterne fra bloggen under tagget #Foodliciousopskrift på Instagram!

Share

Speak Your Mind

*