Fuldkorns porretærte med sprødt bacon

Det gode ved madtærter, det er at du frit kan sammensætte dem, efter smag og behag. Det vigtigste er dog bare at det fyld der skal i tærten er “inddampet”, at det med andre ord er forstegt, og at vandet fra grøntsagerne er fordampet, så meget som muligt, så bunden ikke bliver klæg eller fugtig.. Her er en lækker porretærte, hvori der er tilsat sprødstegt bacon og en god ostefyld 😀 .. 

Opskriften er til 4 personer

porre-bacon-taerte1

Klik for større version.

Ingredienser
Tærtedej
100 g. hvedemel
50 g. sigtet fuldkornsmel
1/4 tsk. salt
75 g. koldt smør
1 æggeblomme
2 spk. koldt vand

Tærtefyld 
100 g. røget bacon i tern
2 store porrer
2½ dl. creme fraiche 6% el.
skyr naturel 
2 æg
100 g. revet ost eller hytteost
salt, peber, muskatnød

Fremgangsmåde
Start med at lave tærtedejen, enten i hånden eller i en foodprocessor. Bland mel og salt i en skål, skær smørret ud i mindre stykker og hæld det ned til melet.

Bland det godt med hænderne, til osten nærmest er opløst og du har en masse der ligner revet ost. Det er vigtigt at du bruger hænderne så lidt som overhovedet muligt, ellers bliver dejen hurtig for varm.

Derfor kan det være en stor fordel, hvis du har en foodprocessor, men det er på ingen måde et must.

Tilsæt æggeblommen og vandet og saml dejen med hænderne/i maskinen, til du har en ensartet masse, der lægges i en frysepose, og derefter i køleskabet.

Lad dejen hvile i ½-1 hel time. Imens snittes porrerne fint, og skylles under vand. Smør et tærtefad med lidt smør og begynd at forvarme ovnen til 225 grader.

Når dejen har hvilet den angivet tid, rulles den ud på et meldrysset bord, der efterfølgende ligges i tærtefadet. Dejen skal nå helt op til kanterne, og gerne 1/4-½ cm. over kanten, da den skrumper lidt under forbagningen. Prik tærtedejen i bunden, med en gaffel.

Forbag tærtedejen i ovnen ved 225 grader i cirka 10 minutter i midten af ovnen.

(Tip: for at dejen ikke ’skrumper’ for meget, kan du dække dejen med et stykke bagepapir, med ris eller bælgfrugter i – dette kan dog undlades, hvis det er at foretrække).

Imens skæres baconet ud i mindre stykker, og steges sprødt på en varm pande. Når det er færdigt, lægges det på et stykke køkkenrulle, så det resterende fedt suges op.

Anvend det resterende fedt på panden, til at stege porrerne i. Det giver en god smag til porrerne, men du kan selvfølgelig også vælge at stege porrerne på en anden pande, i oliven – eller rapsolie.

Tag tærten ud af ovnen, når den har fået cirka 10 minutter og lad den køle let af. Fordel de færdigstegte porrer og bacon, ovenpå den sprøde tærtedej.

Bland creme fraiche, ost, æg, salt, peber og muskatnød i en skål og bland det med bacon og porrer. Fordel det i tærtebunden og bag det i ovnen ved 200 grader i cirka 30 minutter, eller til tærten får en fast konsistens. Du kan vælge at lave én stor tærte, eller flere af mindre størrelse. Opskriften er dog udarbejdet, til én stor tærte.

Server tærten som en let forret, f.eks med en hjemmelavet krydderurtedressing, eller som en del af en hovedret, f.eks serveret med en salat og/eller med lidt brød til.

Tip!
Det vigtigste element i den “perfekte” tærte, er den sprøde og lækre bund, samt at æggemassen har en god konsistens, så det binder tærtens fyld sammen på den helt rigtige måde. Så følger du opskriften i forhold til bunden samt opskriften på æggemassen, kan du nærmest frit variere det øvrige fyld til tærten.

Husk dog at stege eller blanchere dine rå grøntsager, hvis du anvender andre grøntsager end angivet.

Velbekomme.

___________________________________________________________________

Husk at du kan finde Foodlicious’ officielle Facebook side lige HER – samt via Bloglovin’ lige HER. Del også gerne dine bud på opskrifterne fra bloggen under tagget #Foodliciousopskrift på Instagram!

Share

Comments

  1. Hej,

    Hvilken størrelse på tærteformen skal jeg gå efter i forhold til denne opskrift?

    Mvh Lars

Speak Your Mind

*