De søde tomater harmonerer rigtig godt med den lækre pastapesto og det sprøde bacon og er derfor en lækker ret, fx til de varme måneder hvor den vil gøre sig godt som en frokostret, eller et let aftensmåltid. Den kunne også være super til madpakken 😀
Opskriften er til 2 store portioner
Ingredienser
350 g. Linguine pasta
200 g. røget bacon
120 g. god grøn pesto – se fx HER
300 g. små søde tomater
50 g. pinjekerner
Parmesanost til at toppe retten med
Fremgangsmåde
Start med at riste pinjekernerne på en varm pande.
Sørg for, at pinjekernerne ikke bliver for mørke. Tag dem af varmen og steg så baconet sprødt på den endnu varm pande. Derefter lægges det på fedtsugende papir
Imens baconet steges koges vandet til pastaen. Kog den efter anvisningen på pakken.
Efter kogning, overhældes den med koldt vand og pastaen dryppes helt fri for vand. I en stor skål vendes pastaen med pesto, den sprødstegte bacon, pinjekernerne og halverede tomater.
Ved servering toppes retten med friskrevet parmesanost.
Tip!
Tænker også at retten ville være ret lækker med en god rød pesto.
Velbekomme.
___________________________________________________________________
Husk at du kan finde Foodlicious’ officielle Facebook side lige HER – samt via Bloglovin’ lige HER. Del også gerne dine bud på opskrifterne fra bloggen under tagget #Foodliciousopskrift på Instagram!
Speak Your Mind