Hjemmelavede ‘Bountybars’ med mørk chokolade

Disse hjemmelavede bounty’s er super lækre med den mørke chokoladeovertræk, der giver dem en helt særlig smag og en god balance mellem det søde kokosfyld og den lidt mere bitre mørke chokolade. De kan også laves som små kokoskugler der er chokoladeovertrukket, og serveres både til jul og særlige lejligheder, som en slags konfekt 😉 

Bountys med mørk chokolade

Klik for større version.

Opskriften giver 10-12 stk.

Ingredienser
½ ds. kondenseret mælk
150 g. kokosmel
150 g. 70-80% chokolade

Fremgangsmåde
Start med at hælde den kondenseret mælk ned i en skål og hæld kokosen i, lidt efter lidt.

Det kan godt være du ikke skal bruge det hele, så massen ikke bliver for tør.

Form små kokosbrød af kokosmassen. Det kan være en god idé at gøre dem mere kompakte ved at forme dem til små bounty’s i hånden.

Massen er meget fedtet, så det kan være en rigtig god idé at have en skål med koldt vand ved siden af. Undlad dog at bruge for meget vand.

Sæt dem i køleskabet i et par timer, så de kan få en fastere konsistens. Smelt chokoladen ved svag temperatur og tag derefter gryden af varmen.

Overtræk de små bounty’s med chokoladen og læg dem på en tallerken der er beklædt med bagepapir eller husholdningsfilm.

Drys med forskelligt farve krymmel, knuste frysetørrede bær, eller bare lidt kokosmel. Du kan også undlade helt at drysse dine bounty’s med noget, som her på billedet.

Sæt dem igen på køl og server dem kolde, da chokoladen godt kan blive blød, når de står og bliver varme. Undlad at dække dem til med noget, før at chokoladen er stivnet.

Velbekomme.

___________________________________________________________________

Husk at du kan finde Foodlicious’ officielle Facebook side lige HER – samt via Bloglovin’ lige HER. Del også gerne dine bud på opskrifterne fra bloggen under tagget #Foodliciousopskrift på Instagram!

Share

Comments

  1. MÅ simpelthen få afprøvet denne opskrift – det ser sindsygt lækkert ud! Er vild med chokolade og kokos, både sammen og hver for sig, så det her, det’ lige mig 😉

    Ovenikøbet virker det nemt at lave også – endnu et plus. Glæder mig til selv at lave dem, og ikke mindst til at smage dem. Tusind tak for kigget og inspirationen 🙂 Hilsen fra en ven fra Instagram 😉

Speak Your Mind

*