Fyldte grøntsager med oksekød & belugalinser

Dette er en super nem måde, at få en masse grøntsager – og dermed vitaminer, mineraler og ikke mindst fibre med ind i et måltid. Du kan anvende mange forskellige former for grøntsager, der kan udhules og fyldes med dette kødfyld – og oksekødet kan erstattes af hakket kyllingekød eller blot af mange forskellige former for revet grøntsager, hvilket også smager super lækkert 😀 ..

Opskriften er til 4 personer

Fyldte grøntsager med kødfyld og belugalinser

Klik for større version.

Ingredienser 
1-2 spk. olie til stegning
500 g. magert hakket oksekød
1 løg
1 stor gulerod
1 dåse hakkede tomater
3-4 fed hvidløg
2 dl. forkogte belugalinser
Salt og peber

Desuden
Krydderier efter eget valg
1 bundt kruspersille
Revet mozerellaost

Fremgangsmåde
Start med at lave selve kødfyldet.

Oksekødet brunes i en varm gryde, med en smule fedtstof. Imens det svitses, pilles løget og hakkes fint.

Svits løgene sammen med kødet – imens dette simrer, kan du skrælle guleroden og rive den groft. Tilsæt det revet gulerod til kødblandingen og svits det med i et par minutter.

Tilsæt nu de hakkede tomater, skru ned for varmen og lad det simre i 5-10 minutter eller til tomatsaucen er kogt væk – eller til ”kødsaucen” ikke er for flydende.

Hvidløgene pilles og hakkes eller rives fint.

Smag nu kødsaucen til med krydderier efter eget valg, salt, peber og hvidløget.

Når kødsaucen smager som den skal, tilsættes belugalinserne.

Grøntsagerne der skal fyldes med kød, udhules og fyldes.

Sæt grøntsagerne i et ovnfast fad, drys med finthakket persille og revet mozerellaost.

Bag dem 10-20 minutter i ovnen, til de er møre, men stadigvæk har god bid.

Lad dem køle lidt af og server.

Tip!
Server det f.eks sammen med en hjemmelavet tzatziki, Naanbrød, eller blot en lækker sommerlig salat (se inspiration under ‘salater’, her på bloggen).

Velbekomme.

___________________________________________________________________

Husk at du kan finde Foodlicious’ officielle Facebook side lige HER – samt via Bloglovin’ lige HER. Del også gerne dine bud på opskrifterne fra bloggen under tagget #Foodliciousopskrift på Instagram!

Share

Speak Your Mind

*