Julet grønkålssalat med amarena kirsebær & parmesan flager

Julemåneden kan meget nemt komme til at blive præget af alt for meget fedt – og sukkerholdigt mad – og derfor er det måske også ekstra vigtigt, at få lavet den der salat som tilbehør til nogle af de julefrokoster, julemad eller hvad vi nu ellers indtager i denne måned 😉 Denne salat kan du i princippet lave hele vinteren – den smager super lækkert, med kombinationen af den sprøde grønkål, de søde kirsebær, de sprøde mandler og den fede parmesan. En nem og mættende salat, som bidrager med sunde fibre og fedtsyrer, som er med til at ligge en god bund for måltidet..

Klik for større version.

Opskriften er til 3-4 portioner

Ingredienser
150 g. rå skyllet og ribbet grønkål
ca. ½ glas amarena kirsebær
2-3 dl. bulgur (kogt vægt)
1 dl. mandler
Parmesanflager efter ønske
(brugte cirka 2-3 spk.)

3 spk. olivenolie
1 spk. rødvinseddike
Salt og frisk kværnet peber

Fremgangsmåde
Start med at koge bulguren, så det kan stå og køle af, til det skal blandes i salaten. Rist mandlerne på en varm pande, til de begynder at give en dejlig duft.

Køl mandlerne af og hak dem groft. Sigt siruppen fra kirsebærene og gem den i glasset, til brug i en anden ret. Halver evt. kirsebærene.

Skyl grønkålen, rib det for de grove stængler og hak bladene, som du bedst kan lide dem. Jeg hakker dem altid middel-groft. Bland kålen med de hakkede mandler, den afkølede bulgur og kirsebærne.

Rør olie, eddike, salt og peber i salaten og top den med høvlede parmesanflager. Er du vild med parmesan, synes jeg ikke du bør spare på den – ellers tilsæt da et sted mellem 2 og 3 spk. flager.

Dæk salaten over og lad den gerne trække lidt inden servering, så smagen lige kan sætte sig.

Tip!
Til salaten, kan du anvende alverdens former for ristede nødder.

Du kan også anvende andre former eller en blanding af kåltyperne, i stedet for eller sammen med grønkålen.

Velbekomme.

___________________________________________________________________

Husk at du kan finde Foodlicious’ officielle Facebook side lige HER – samt via Bloglovin’ lige HER. Del også gerne dine bud på opskrifterne fra bloggen under tagget #Foodliciousopskrift på Instagram!

Share

Speak Your Mind

*