Peanutbutter banan bites med mørk chokolade

Sunde snacks kan man aldrig få for mange af! Her kommer en super nem snack, som ikke tager særlig lang tid at lave, som smager fantastisk og som de fleste der er fan af chokolade, banan og peanutbutter vil elske 😀 ..

peanutbutter banan bites2

Klik for større version.

Opskriften er til 15 stk.

Ingredienser
2 friske bananer
50 g. 70-80% chokolade
øko peanutbutter*

Fremgangsmåde
Over vandbad smeltes halvdelen af chokoladen, som du på forhånd har brækket i mindre stykker. Skru ned for varmen, når den første del af chokoladen er smeltet.

Tilsæt den anden halvdel af chokoladen og tag den af varmen. Lad den køle en smule af, imens du klargør resten.

Skær bananerne i skiver á ca. ½ cm tykkelse. På halvdelen af bananskiverne fordeles ca. ½ tsk. peanutbutter, der samles som en ‘sandwich’, ved at lægge en anden bananskive over.

Dyp dem i den smeltede mørke chokolade, så det dækker halvdelen eller det hele af bananerne.

Læg dem på en tallerken eller fad der er dækket af bagepapir.

Sæt dem 1 times tid i fryseren, så bliver de hurtigt kolde, du undgår at de hurtigt bliver mørke i farven og du kan hurtigt nyde dem.

Server dem med det samme. Dækker du dem helt af chokolade, kan du godt nøjes med at opbevare dem i køleskabet.

Tip!
* øko peanutbutter er ofte fremstillet uden tilsat sukker og smager helt fantastisk! Derfor kan det være en fordel at anvende denne variant, hvis du ønsker en sundere variant af denne snack.

Velbekomme.

___________________________________________________________________

Husk at du kan finde Foodlicious’ officielle Facebook side lige HER – samt via Bloglovin’ lige HER. Del også gerne dine bud på opskrifterne fra bloggen under tagget #Foodliciousopskrift på Instagram!

Share

Speak Your Mind

*