Frisk pasta med marinerede kæmperejer & krydret tomatsauce

Denne opskrift har jeg fundet i en af mine fantastiske kogebøger der hedder “Den store Kokkeskole”, som faktisk er en kogebog for begyndere, men hvor der er så mange gode opskrifter i, som jeg tit bruger. 😀 Dette er én af dem, som jeg selfølgelig selv har justeret lidt i..

Opskriften er til 2-3 prs.

Klik for større version.

Ingredienser
2 store håndfulde af tigerrejer
el. andre skaldyr.
1 håndfuld kruspersille
2 fed hvidløg
groft salt og peber
Olivenolie
½ finthakket løg
1 stor revet gulerød
1 dl. sød/tør hvidvin
1/4 del revet grøn squash
400g. hakket tomater (= 1 ds.)
ca. 2 dl. vand
2 fed hvidløg
Salt og Peber
(andre krydderier: fx sød chili sauce,
paprika, oregano, mm.)

Fremgangsmåde
Læg de optøede eller friske rejer (uden skal) ned i en skål med en håndfuld frisk finthakket persille, som du tilsætter sammen med hvidløget, som der rives ned i skålen.
Tilsæt groft salt og friskkværnet peber.

Til sidst røres der rundt med 2-3 spk. olivenolie. Lad det gerne stå og trække i et godt stykke tid – desto mere smag vil rejerne trække til sig.

Tilsæt 1-2 spk. olivenolie ned i en tykbundet gryde.
I gryden tilsættes der: finthakket løg til det er glasklart, samt revet gulerod og squash. Når det har stegt et øjeblik, tilsættes hvidvinen som gerne må stå og simre i 2-3 min. med låg.

Dernæst tilsættes de hakkede tomater samt krydderier og lidt vand. Lad det koge lidt ned, ved at lade gryden stå på middelvarme uden låg og ved hyppig omrøring. Rør ofte rundt i rejerne, så de hele tiden bliver vendt.

Når tomatsaucen er kogt godt ned, tilsættes lidt revet hvidløg og retten smages til. Man kan fx. smage retten til med et par spk. madlavningsfløde eller lidt mindre almindelig piskefløde. Smag til igen og tag saucen af varmen. Tomatsaucen skal have en halv-tyk konsistens.

Varm en pande op til den er rygende varm. Tilsæt rejerne på panden (uden væsken i bunden af skålen). De skal have meget kort tid på panden, rør rundt én-to gange på panden så de lige får lidt farve og tag dem så af varmen igen.

Kog den friske pasta til retten og server med tomat-grøntsagssaucen ovenpå, med lidt skaldyr på toppen samt lidt friskhakket krydderurter.

Tip!
Det er i denne tomatsauce at man har mulighed for at mindske madspildet i hjemmet, ved at tilsætte alle de grøntsager som man alligevel ved, at man ikke kommer til at anvende i madlavningen – så lad vær med at smide dem ud, og brug dem i stedet i en ret som denne.

Det smager himmelsk – og desto flere grøntsager der kommer ned i den gryde, desto sundere og mere smagfuld kan retten også blive. Brug evt. andre skaldyr for at variere retten lidt. Det kan fx være muslinger, små blæksprutter eller lign.

Velbekomme.

___________________________________________________________________

Husk at du kan finde Foodlicious’ officielle Facebook side lige HER – samt via Bloglovin’ lige HER. Del også gerne dine bud på opskrifterne fra bloggen under tagget #Foodliciousopskrift på Instagram!

Share

Speak Your Mind

*