Havre-ruggrød med rabarberkompot & nøddetopping

Grødtyper som havregrød og des lignende, er i min optik stærkt undervurderet. En god havregrød er både sund fordi det indeholder massevis af vitaminer og mineraler, men også sunde kostfiber, som er med til at få give vores tarmsystem noget at arbejde med. Kostfibrene bevirker at vi får en øget mæthed i løbet af dagen, som dermed kan forebygge at vi kaster os alt for meget over de søde sager op igennem dagen. For at vende tilbage til grøden; så er det fantastiske ved det jo, at du kan toppe den med alverdens toppings såsom bananskiver, peanutbutter, æble med kanel, forskellige nødder – og meget meget andet. Her har jeg lavet en lille smule om på den klassiske havregrød, ved at tilsætte lidt grove rugflager, som bidrager med endnu flere fiber, lidt mere at tygge på, men også smag til grøden – og så toppet den med en vanvittigt lækker rabarberkompot samt nødder og kokosflager. MUMS! 😀 .. 

Opskriften er til 4 portioner

Havreruggrød med rabarber og nøddetop1

Klik for større version.

Ingredienser
Rabarberkompot
400 g. rå rabarber (renset vægt)
1 spk. vaniljesukker uden top
ca. 1 dl. rørsukker efter smag
½ dl. vand

Havre-ruggrød
1 liter mælk (evt. minimælk)
3 dl. finvalsede havregryn
1 dl. grovvalsede ruggryn
En anelse salt

Toppes med.. 
Forskellige hakkede nødder
Kokosflager – mm.

Fremgangsmåde
Rabarberkompot:
Dagen før eller nogle timer før grøden laves, tilberede rabarberkompotten.
Rabarberne skylles grundigt og skæres i mindre stykker. Bland dem med sukker, vaniljesukkeret og vand. Lad det koge i små 10-15 minutter, til rabarberne er helt møre. Smag det til, om det evt. skal have lidt friskpresset citronsaft, lidt mere vanilje eller sukker til din smag.

Lad det køle af og sæt det på køl derefter.

Grød:
Kog mælken op og tilsæt rug og havregryn samt lidt salt. Lad det koge, til det får en tyk grødkonsistens.

Hæld det i 4 dybe tallerkner (eller 2 store portioner) eller skåle og top det med rabarberkompot, evt. lidt forskellige hakkede nødder og kokosflager.

Tip!
Prøv også at lave din havregrød med bananskiver, lidt peanutbutter og fx en anelse hakket 80% mørk chokolade. Så er det lige før, at du har en sund og mættende dessert 😉

Velbekomme.

___________________________________________________________________

Husk at du kan finde Foodlicious’ officielle Facebook side lige HER – samt via Bloglovin’ lige HER. Del også gerne dine bud på opskrifterne fra bloggen under tagget #Foodliciousopskrift på Instagram!

Share

Speak Your Mind

*