Svampet ‘citronmåne’ med marcipan

En utrolig velsmagende og meget bedre smag og kvalitet, end den helt klassiske købe citronmåne. Denne kages svampede konsistens, får du ved at tilsætte marcipan til dejen, og det endelige resultat minder i virkeligheden mest om en lækker brownie’s konsistens. Kagen kan serveres året rundt, da den har en super lækker friskhed i dens smag, som både kunne passe godt til en varm sommerdag, men også til en kold efterårsdag..

Opskriften er til 1 stk.
Citronmåne med marcipan
Ingredienser
125 g. hvedemel
125 g. rørsukker
1/4 tsk. fint salt
165 g. ‘rigtig’ smør
3 æg
1 øko citron (saft  og skal)
100 g. marcipan

Fremgangsmåde
Start med at lade smørret opnå stuetemperatur, så det er helt blødt.

Ovnen forvarmes til 175 graders almindelig varme, og imens afvejes alle ingredienserne.

Bland hvedemel, rørsukker og salt. Skyl citronen og riv skallen ned sammen med de tørre ingredienser.

Rør nu det bløde smør deri og rør, til du har en ensartet masse.

Ét æg af gangen røres i kagemassen og tilsæt derefter citronsaft og groftrevet marcipan.

Smør en 18 cm. springform, eller en 24 cm’s og ‘del den op’, så du bager en halv citronmåne, ved at adskille springformen med sølvpapir.

Fordel kagedejen i formen og bag den midt i ovnen i ca. 40 minutter.

Lad kagen køle af og server.

Tips
Server f.eks med et fint drys florsukker over, eller en lækker tyk hvid glasur.

Velbekomme.

Share

Speak Your Mind

*