Spinatsalat med mozarella, brøndkarse & cashewnødder

En nem, let og sommerlig salat, der kan serveres som tilbehør til de fleste retter – specielt hvori der indgår kylling eller fisk. De søde druer supplerer den friske og sprøde spinat og nødder super godt, og broccolien giver en dejlig mæthed. Retten er enten til 2 mellemstore portioner salat eller 4 små..

Opskriften er til 2 store portioner

IngredienserSpinatsalat med viniagrette og cashew
2 store håndfulde frisk spinat
½ broccolihoved
1 hel frisk mozarellabøf
1 stor håndfuld stenfrie grønne druer
75 g. sukkerærter
1 håndfuld cashewnødder (naturel)
1 mellemstor håndfuld brøndkarse

Vinaigrette
3 spk. olivenolie (smagsneutral)
1 spk. hvid balsamicoeddike
1 spk. honning el. agavesirup
Salt og peber

Fremgangsmåde
Alle ingredienserne klargøres og grøntsagerne skylles.

Rør en vinaigrette af ovenstående ingredienser, til du har en ensartet og tilsmagt dressing.

Nu vendes spinaten i vinaigretten og fordeles på et fad eller en stor tallerken.

Druerne skæres i mindre stykker og der skæres skiver af mozarellaen. Sukkerærterne skæres midt over.

Broccolien skæres fra stokken og fordeles i mindre bukketter.

De klargjorte grøntsager blandes med spinaten.

Cashewnødderne ristes på en varm pande og hakkes let, når de er kølet lidt af.

Pynt med lidt frisk skyllet brøndkarse, de hakkede nødder og server med det samme.

Tips
I stedet for mozarella, kan du med fordel anvende en god græsk fetaost.

Velbekomme.

Share

Speak Your Mind

*