Amerikansk apple pie

Applepie en super god måde at anvende de søde æbler der lige nu er i sæson 😀 Til denne tærte anvendte jeg 3 forskellige slags æbler. En god kombination af både søde og let syrlige. Det giver en lækker smag til kagen 🙂 Hertil kommer det snask der er i kagen, som består af brun farin og kanel – super lækkert og knap så kalorielet 😉 .. 

Opskriften er til 8 personer

apple-pie4

Klik for større version.

Ingredienser
Tærtedej
325 g. hvedemel
225 g. koldt smør
1 dl. vand
1/4 tsk. salt

Tærtefyld
6 æbler
2 spk. maizena
4 spk. vand
4 spk. brun farin
1 tsk. stødt kanel
½ tsk. revet muskatnød
30 g. blødt smør
4 spk. honning eller sirup

Desuden
Sammenpisket æg eller mælk til pensling

Fremgangsmåde
Det kolde smør smuldres sammen med melet og salt til det ligner revet ost og smørret er opløst. Tilsæt vandet og saml dejen til en ensartet masse og form den til en klump. Dæk skålen med film og sæt den på køl i ca. 1 time.

Ønsker du at der skal være et “helt” låg over din kage, skal du nu dele dejen i 2 lige store portioner. Ønsker du et “flettet” look, som på billedet, skal du dele dejen op i 1/4 og 3/4 del.

Rul bunden ud på et meldrysset bord. Drys ligeledes lidt mel over kagerullen.

Rul bunden ud og fordel den over tærtefadet. Du kan enten lave én stor tærte eller flere små tærter, alt efter hvad det skal anvendes til.

Skyl æblerne grundigt, skær dem ud og fjern kernehuset. Skær æblerne ud i mindre både og fordel dem i tærtebunden. Forvarm ovnen til 180 graders almindelig varme.

Bland maizena, vand, det bløde smør, brun farin, kanel, muskatnød, og sirup/honning i en skål, til en ensartet konsistens.

Fordel smør-blandingen ligeligt ud over æblerne.

Af det resterende dej, skal du enten rulle det ud så du får et “helt” låg, og fordele det over tærten, prikke et par huller øverst i dejen og tryk kanterne godt sammen.

Ønsker du et “flettet” look, ruller du dejen ud og skærer en masse tynde strimler, du ligeledes trykker godt fast sammen med tærtebunden. Pensl tærten med mælk eller æg.

Sæt tærten i ovnen fortsat ved de 180 grader og bag den til overfladen er gylden og den har fået 30-35 minutter.

Tip!
Server tærten til en creme fraiche, en lækker vaniljeis (se HER) eller lidt letpisket flødeskum.

Velbekomme.

___________________________________________________________________

Husk at du kan finde Foodlicious’ officielle Facebook side lige HER – samt via Bloglovin’ lige HER. Del også gerne dine bud på opskrifterne fra bloggen under tagget #Foodliciousopskrift på Instagram!

Share

Speak Your Mind

*