Fiskefrikadeller

Fiskefrikadeller er en god måde at få fisk ind i kosten, hvis du ikke er til andre former for tilberedt fisk, hvor det fiskesmagen er meget dominerende i smagen. De kan serveres til en lækker grov salat, små hele stegte kartofler, eller blot tilberedes til madpakken eller frokosten..

Opskriften er til 12 stk.

Ingredienser
600 g. hvid fisk
(ex torsk, rødspætte, sej..)
4 spk. kartoffelmel
3 spk. havregryn
1 æg
1 løg
1-2 tsk. tørret koriander el.
1 håndfuld friske koriander

Desuden
Olivenolie til stegning

Fremgangsmåde
Start med at hakke fisken fint enten med en skarp kniv eller med en foodprocessor.

Hæld fisken ned i en skål, bland det med æg, kartoffelmel, havregryn, salt og peber. Rør grundigt rundt.

Skyl og pil løget. Riv det groft på et rivejern og bland det ned i farsen.

Skyl og hak krydderurterne fint og bland det ligeledes i farsen eller tilsæt de tørrede krydderurter.

Når farsen har en tyk og ensartet konsistens sættes den på køl og hviler i ½-1 time.

Steg fiskefrikadellerne i olivenolie ved mellemhøj varme. Når første hold er lagt på panden skrues der lidt ned for varmen, da fiskefrikadellerne hurtigt tager imod for meget varme.

Tips
Alt efter om du anvender frisk eller frossen fisk, kan det være at du er nødt til at tilsætte lidt mere kartoffelmel el. havregryn, hvis du f.eks har anvendt frossen fisk, da den afgiver mere vand imens den hviler i køleskabet.

Ønsker du et lidt mere krydret resultat af disse fiskefrikadeller kan du tilsætte 1-2 spk. sød chilisauce i farsen. I stedet for hvid fisk kan du sagtens anvende laks, eller en anden type fed fisk.

 

Velbekomme.

Share

Speak Your Mind

*