Asiatisk inspireret lynwok med oksekød & grønne bønner

En ret der er fantastisk god, i en travl hverdag. Den smager både super godt, er nem at lave, og så indeholder den ikke særligt mange grøntsager og andre råvare, som skal klargøres, før man kan påbegynde på retten, win-win 😀 Jeg serverede den med nudler, men du kan helt sikkert også servere den med (fuldkorns) ris 🙂 ..

Opskriften er til 4 personer

Lyn wok med oksekød og grønne bønner1

Klik for større version.

Ingredienser
600 g. oksekød i tern el. strimler
Olie til stegning
500 g. friske grønne bønner
4 fed hvidløg
1 mellemstort rødløg

Marinade

2 dl. soya
4 dl. vand
2 spk. sukker
2 spk. majsstivelse
2 spk. fintrevet frisk ingefær

Fremgangsmåde
Klargør marinaden som det første. Det hele blandes sammen, så det står klar, til det skal anvendes.

Kødet steges på en brand-varm wok pande, i lidt olie. Steg det, til det får en lækker brun stegeskorpe, og får en fastere konsistens.

Bønnerne skylles og enden nippes eller skæres af, imens kødet steges.

Løget pilles og skæres i små tynde både. hvidløget pilles og skæres i ultra tynde skiver.

Tag kødet af varmen, svits løg, hvidløg og bønnerne på den varme pande, stadigvæk med lidt god olivenolie.

Efter 3-5 minutter, hvor bønnerne stadig har lidt bid, tilsættes kødet og marinaden.

Saucen får hurtigt en tyk konsistens, hvorefter retten tages af varmen og serveres med det samme.

Tip!
Server retten med ris eller nudler.

Velbekomme.

___________________________________________________________________

Husk at du kan finde Foodlicious’ officielle Facebook side lige HER – samt via Bloglovin’ lige HER. Del også gerne dine bud på opskrifterne fra bloggen under tagget #Foodliciousopskrift på Instagram!

Share

Speak Your Mind

*