Perlebygsalat med frisk spinat og laks

Hverdagsmad skal i min verden gerne bare være nemt at gå til, bestå af nogle lækre retter og så skal det gå så hurtigt som muligt – imens det andre gange, gerne må tage god tid og være lidt mere avanceret. Det her er én af de hurtige retter, hvori der indgår fisk, friske grøntsager, mættende perlebyg og samlet set er et sundt og nærende måltid mad. Alt sammen vendt i min yndlingsvinaigrette med dijonsennep og honning. Du behøver ikke at anvende de ingredienser der nedenfor er listet op, du kan sagtens erstatte dem med noget andet, fx hvis du har nogle grøntsagsrester i køleskabet, som du bare skal have brugt. Det er vigtigt at støtte op om at mindske madspild! 🙂 

Opskriften er til 3 store portioner

Perlebygsalat med laks og frisk spinat

Klik for større version.

Ingredienser
3½ dl. perlebyg
Rigeligt vand og salt

2 hele laksefiletter (á ca. 125 gram)
100 g. markchampignoner
125 g. frisk spinat (½ pose)
125 g. fetaost
3 spk. hakket soltørret tomat
1 stor gulerod
1 håndfuld mandler
½ bundt krusperille

Vinaigrette
3 spk. (koldpresset øko) olivenolie
1 spk. dijonsennep
1 spk. honning
Havsalt og friskkværnet peber

Fremgangsmåde
Afvej perlebyggene og skyl dem grundigt, inden de koges. Kog dem efter anvisning på posen (ca. 15-20 minutter i letsaltet vand).

Imens steges laksen i 6-7 minutter på skindsiden og 3-4 minutter på filetsiden. Husk at krydre med salt og peber.

Når laksen er stegt og perlebyggen køler af, kan du forberede resten af salaten.

Rens og skyl champignonerne grundigt, skær dem i fine skiver, svits dem på en varm pande, hvorefter de køles dem af.

Spinaten skylles grundigt og bladene sorteres, hvis der er nogle, der skulle være dårlige.

Imens de drypper af, skæres fetaosten ud eller smuldres i grove stykker. Den stoltørret tomat hakkes fint, guleroden skrælles og rives groft.

Mandlerne hakkes groft og persillen skylles grundigt og hakkes fint.

De afkølede perlebyg blandes med spinaten og de øvrige ingredienser på nær laksen. Fordel salaten på et fad eller i en stor salatskål.

Rør en vinaigrette af ovenstående ingredienser, til det får en tyk konsistens, der blandes sammen med salaten eller hældes fint ud over, når den er anrettet.

Skindsiden tages af laksen og kødet pilles let fra hinanden – og fordeles ud over salaten.

Spis og nyd med det samme.

Tips
Til salaten kan du fx servere et par skiver lækkert rugbrød der er ristet eller noget fuldkornsbrød.

Velbekomme.

Share

Speak Your Mind

*