Groft kernerugbrød

Nemt at lave, når surdejen først er lavet. I dette brød, kan du tilsætte mange forskellige typer og former for frø og kerner, og også gerne nødder, hvis det falder i din smag. Server det som en del af en frokost, enten i form af smørrebrød, eller som lækre sandwiches..

Opskriften er til 1 brød

Groft kernerugbrødIngredienser
3 dl. hjemmelavet surdej*
6 dl. vand
250 g. rugkerner
300 g. rugmel
1 dl. hørfrø
1 dl. græskarkerner
1 dl. solsikkekerner
1 dl. sesamfrø
2 tsk. salt

Fremgangsmåde
Afvej alle ingredienserne og hæld dem i en stor røreskål – gerne i en køkkenmaskine.

Lad maskinen ælte dejen i ca. 10 minutter – dejen skal have en havregrøds-ligende konsistens.

Hæld dejen over i en rugbrødsform, med god slip-let belægning og overtræk den med husholdningsfilm.

Bank formen et par gange ned i bordet, så dejen kan fordele sig grundigt.

Lad dejen hæve i 12 timer på køkkenbordet.

Forvarm ovnen til 200 grader, og bag det i ca 1½ time – lad det køle af i 4-6 timer, under et klæde.

Skær det først ud derefter, og aller helst først dagen efter bagning.

Tips
*Det er super nemt at lave selv, men har du ikke tid, kan det købes i flere forskellige butikker, søg evt. på nettet.

Velbekomme.

Share

Speak Your Mind

*